Fysikere punkterer myte om Napoleons død

Håranalyser viser, at kejseren ikke blev forgivet, men døde af kræft.

1. september 2009

Teknik Lige siden 1950’erne har mange historikere ment, at Napoleon døde som følge af giften arsenik, som han fik af sine fangevogtere under opholdet på øen Sankt Helena. Nu viser undersøgelser imidlertid, at det var mavekræft og ikke gift, der tog livet af Frankrigs tidligere kejser. Italienske fysikere har målt indholdet af arsenik i Napoleons hår fra forskellige perioder af hans liv – fra barndommen på Korsika, fra hans eksil på øen Elba, under fangenskabet på Sankt Helena og fra hans dødsdag i 1821. Analyserne viste, at der var lige så meget arsenik i Napoleons hår, da han var dreng, som på hans dødsdag. Til undersøgelsen brugte fysikerne en skånsom metode kaldet neutronaktivering. Ud over kejserens hår undersøgte fysikerne også hår fra hans søn samt fra kejserinde Joséphine, og disse prøver blev sammenlignet med hår fra nulevende personer. Resultatet var overraskende: Kejserfamiliens hår indeholdt 100 gange mere arsenik end de nutidige hårprøver. En del af forklaringen, mener forskere, kan være, at tapetfarver på Napoleons tid blev produceret med arsenik.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: