Narcos

Hollywood er fuld af løgn

Filmmagere trodser fysikken, fysiologien og andre videnskaber, når de overvælder os med for eksempel skuddueller under vand og eksploderende biler.

1. februar 2016 af Karine Kirkebæk

Som tilskuer forventer vi at blive overvældet og underholdt, når vi sætter os i biografsædet. Men vi bliver mere end det – vi bliver også snydt og bedraget rent videnskabeligt.

Eksploderende biler

Ifølge Hollywood behøver du blot en pistol eller et sammenstød, så er du garanteret en eksploderende bil. Men i virkeligheden kan et skud i benzintanken eller et frontalsammenstød ikke få bilen til at eksplodere.

Benzin selvantænder først ved temperaturer på 246- 280 graders celsius, eller hvis der er en flamme. Og en kugle fra en pistol eller et hårdt stød tilfører ikke nogle af delene.

Tag en bane mælkepulver

Det er ikke sjældent, at film-karakterer har et galoperende stofmisbrug – som de indtager gennem næsen.

Det ville naturligt nok give svære arbejdsforhold for filmsettet, hvis skuespillerne var nødt til at indtage rigtig kokain. I stedet er mælkepulver en populær substitut.

Det har samme konsistens som kokain – men ingen affekt. Hvis skuespilleren er laktoseintolerant kan vitamin B i pulverform bruges.

Skudduel under vand

Filmens helt er faldet i vandet, og nu hvisler kuglerne om ørene på ham, fordi skurken står på båden og sigter efter ham. Men i virkeligheden er det ganske trygt, at befinde sig i vand i en sådan situation.

Den norske fysiker Andreas Wahl skyder sig selv under vand.

En pistol vil fungere i vand, fordi patronhylsteret er vandtændt og godt kan antænde i det våde element. Men vandet vil hurtigt bremse kuglen, fordi vandet er 800 gange tungere og dermed yder en meget større modstand end luft.

Lyde du tror, du hører

På barer i film kan alt ske. Og sandsynligheden for at få en glasflaske i hovedet er stor. Heldigvis er skaden lille, fordi disse flasker er lavet af sukker eller glukosesirup.

Fordelen ved sukker som materiale er, at det smadrer på samme måde som rigtig glas. Se, hvordan du laver din egen sukker-flaske her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: