Hvad sker der, hvis man bevæger sig med lysets hast?

Hvis man forestillede sig, at det var muligt for et menneske at bevæge sig med lysets hastighed, hvordan ville det så opleves?

Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er det ikke muligt at accelerere et materielt legeme til lysets hastighed, som dermed er den definitive øvre grænse for bevægelse. Men hvis vi som et tankeeksperiment prøver at følge en person i det håbløse rekordforsøg, vil der ske interessante ting undervejs. Ved de meget høje hastigheder vil man konstatere, at personens ur begynder at gå langsommere end urene uden for rumskibet. Alle længdemålinger i bevægelsesretningen vil desuden give et mindre resultat, end hvis målingen blev foretaget i hvile. De to effekter kaldes henholdsvis tidsforlængelsen og længdeforkortningen. De er beslægtet med det såkaldte aberrationsfænomen, som er velkendt for enhver, der har prøvet at køre i bil i regnvejr – det meste af regnen ser ud til at ramme bilen forfra. Forsøgspersonen i det hurtige rumskib vil opleve lysets aberration i ekstrem grad: Himmellegemerne vil synes at samle sig lige foran rumskibet – ikke bagude, sådan som man kunne forledes til at tro ud fra talrige science fiction-film. Jo mere man nærmer sig lysets hastighed, desto mere vil strålingen fra det synlige univers komme fra et punkt lige fremme i bevægelsesretningen. Ellers vil der faktisk intet usædvanligt være at bemærke om bord i rumskibet, når accelerationen op til lysets hastighed først er overstået. En af grundpillerne i relativitetsteorien er nemlig, at jævn bevægelse hverken kan mærkes eller måles.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: