Hvor lang er en meter?

Hvad er definitionen på en meter, og hvordan kom man frem til at bruge lige præcis en meter som længdemål?

1. september 2009

Under den franske revolution i 1789 opstod der et stærkt ønske om nye standarder, også inden for naturvidenskaben. I 1791 besluttede det franske Videnskabernes Akademi at indføre nye ensartede enheder for mål og vægt, og her blev man enige om at definere en meter som en timilliontedel af afstanden mellem ækvator og en af Jordens poler. Den afstand var dog ikke særlig godt kendt, og derfor blev det besluttet at foretage en nøjagtig opmåling langs den længdegrad, der går gennem Paris. Kunne man opmåle et tilpas langt stykke, var resten ren matematik. Valget faldt på strækningen fra Dunkerque til Barcelona, og i sommeren 1792 begyndte to landmålere i hver sin ende. Revolutionen var fortsat i fuld gang, og de to landmålere blev jævnligt anholdt og beskyldt for at være spioner, men hver gang klarede de frisag. I 1799 blev beregningerne godkendt, og senere målinger fra satellitter viser, at den længde, de fandt frem til, blot var 0,2 mm fra det, den burde have været. En stang af platin tjente i første omgang som standardmeter. Den blev senere udskiftet med en stang fremstillet af en legering af platin og iridium, som blev opbevaret i Paris. I 1960 blev definitionen af meteren ændret, så den blev lig med 1.650.763,73 bølgelængder af det lys, der udsendes af ædelgassen krypton-86. Siden 1983 har en meter været defineret som den strækning, lys tilbagelægger i det tomme rum på 1/299.792.458 sekund.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: