Hvordan fandt man det absolutte nulpunkt?

Hvordan fandt Kelvin frem til, at det absolutte nulpunkt ligger ved en temperatur på 273,15 minusgrader?

1. september 2009

Fysikeren William Thomson (1824-1907), der nok er bedre kendt som lord Kelvin, tilskrives som regel æren for at have defineret det absolutte nulpunkt. I en artikel fra 1848 argumenterede Kelvin for at indføre en absolut temperaturskala. Han lægger således navn til temperaturenheden kelvin (K), hvor det absolutte nulpunkt er 0 K lig med -273,15 °C. Allerede i 1699 observerede den franske fysiker Guillaume Amontons, at luftarter ændrer volumen ved ændringer af temperaturen. Han konkluderede, at der måtte eksistere et absolut nulpunkt, hvor luften ikke kunne trække sig mere sammen. I 1787 opdagede en anden fransk fysiker ved navn Jacques Alexandre César Charles, at luftarters volumen reduceres med 1/273 for hver grad, temperaturen sænkes under 0 °C. Deraf udledte han, at luft vil blive reduceret til minimal volumen ved minus 273 grader celcius. Det var dog britiske lord Kelvin, der fandt den rette forklaring, nemlig at molekylernes bevægelse aftager med temperaturen. Det absolutte nulpunkt kan defineres som en tilstand, hvor alle bevægelser i materialet er ophørt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: