Jord

Hvordan måles kulstof-14?

Hvordan virker kulstof-14-datering, og hvor sikker er den?

3. juli 2014

Alle levende væsner optager kulstof-14 gennem hele livet. Når den levende organisme dør, holder den op med at optage kulstof-14, og ved at måle den mængde, der er tilbage i organismen, er det muligt at regne ud, hvor gammel den er. Med kulstof-14-datering kan forskerne beregne alderen på eksempelvis planter og dyr omkring 50.000 år tilbage i tiden.

Hvad er kulstof-14?

Kulstof-14 er et radioaktivt stof, som dannes i atmosfæren, når stråling fra rummet rammer kulstof. Det radioaktive kulstof indgår i Jordens biologiske kredsløb og optages af alle planter, dyr og mennesker. I det øjeblik organismen dør, begynder kulstof-14 at henfalde – det vil sige, at der bliver mindre af det med tiden.

Halveringstiden er 5730 år, hvorefter mængden af kulstof-14 er halveret. Efter to halveringstider, 11.460 år, er der en fjerdedel af det oprindelige kulstof-14 tilbage.

Målemetoden er ikke helt præcis, eftersom kulstof-14-indholdet i atmosfæren ikke er konstant, men varierer fra år til år på grund af ændringer i Jordens og Solens magnetfelter. Usikkerheden i aldersbestemmelsen afhænger af prøvens alder og er +/- 40 år ved prøver fra middelalderen og cirka +/- 100 år ved prøver fra stenalderen.

Kulstof-14 kan spores

Ved at måle den resterende mængde kulstof-14 i en gammel prøve og sammenligne den med indholdet i en kontrolprøve fra nutiden kan organismens alder beregnes.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: