radioaktiv stråling

Hvorfor er radioaktiv stråling så farlig?

Hvad sker der med kroppen, når man bliver udsat for radioaktiv stråling, og hvad er følgerne på kort og lang sigt?

23. august 2016

Når strålingens energi afsættes i kroppen, dannes der elektrisk ladede atomer, ioner.

De sætter gang i dannelsen af en række fremmede kemiske stoffer i vævet. Det er disse stoffer, der kan lave uoprettelige skader på cellerne.

Bl.a. dannes der brintoverilte, der let går i forbindelse med kroppens molekyler og ændrer deres kemiske egenskaber.

Radioaktiv stråling giver strålesyge

Forskerne ved mest om den akutte virkning af store stråledoser i forbindelse med ulykker.

Strålingssyge er betegnelsen for de akutte symptomer, der følger umiddelbart efter, at hele kroppen eller store dele af den er blevet udsat for en stor stålingsdosis.

Denne måles i gray, forkortet Gy.

Vi guider dig rundt i forskernes fantastiske verden - Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Tærsklen for strålingssyge ligger omkring 0,5 til 1 Gy. Overskrides den, får man symptomer som kvalme, appetitløshed, opkastninger og svimmelhed.

De langsigtede virkninger af små doser er derimod vanskeligere at følge og registrere.

Radioaktiv stråling kan give kræft

Man har dog lavet flere sandsynlighedsberegninger.

Fx har man efter Tjernobyl-ulykken forsøgt at beregne risikoen for skader på lang sigt for dem, der har været udsat for 0,9 Gy, dvs. en ret lav stråling.

Forskerne forventer fem ekstra kræftdødsfald pr. år ud af en gruppe mennesker på fem millioner.

Kræftrisikoen ved stråling skyldes, at selve cellekernen, der indeholder dna-molekylet, er særlig følsom for stråling.

Det kan resultere i, at cellerne begynder at dele sig ukontrolleret, og det kan udvikle sig til kræft.

Radioaktiv stråling skader celler

De af kroppens celler, der deler sig hurtigt, er særligt udsatte for stråleskade.

Det gælder cellerne i knoglemarven og i fordøjelsessystemets slimhinder, som hele tiden fornys, mens fx hjernecellerne er mindre udsatte.

Gy på mellem to og ti kan føre til døden i løbet af få uger eller måneder som følge af knoglemarvssyndrom – kræft.

En dosis over fem Gy regnes for dødelig.

Gy på mellem 10 og 20 fører til døden i løbet af tre til ti dage på grund af ødelagt tarmsystem og indre blødninger, mens Gy på over 20 ødelægger centralnervesystemet og slår ofret ihjel på mellem et par minutter og to døgn.

Som regel fordi åndedrætsfunktionen lammes.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: