Kan noget ske helt samtidigt?

Einstein afskaffede vist nok begrebet samtidighed. Hvad vil det sige?

1. september 2009

Før Einstein opfattede fysikerne tidens gang som et universelt klokkeslag, der er fuldstændigt ens overalt. Dermed vil for eksempel astronomer, som observerer begivenheder fra forskellige steder i universet, aldrig være uenige om, hvorvidt de indtræffer samtidigt eller ej. Men med Einsteins relativitetsteori og erkendelsen om, at lysets hastighed altid er den samme for alle, brød ideen om absolut samtidighed sammen. Einstein forklarede hvorfor ved hjælp af et berømt tankeeksperiment (se tegningen): Manden midt i toget ved, at for- og bagende er lige langt fra ham. Da han ser lyn B før A og ved, at lysets hastighed er konstant for alle, vil han konkludere, at B indtraf først. Det kunne han ikke gøre i et klassisk univers, hvor lysets hastighed ikke er konstant. Manden på perronen vil derimod mene, at de slog ned samtidig. Man kan ikke sige, at den ene mand har mere ret end den anden. Det er umuligt at fastslå objektivt, hvilket lyn der slog ned først – det afhænger af iagttageren. Vi må derfor opgive ideen om absolut samtidighed.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: