light Hessdalen

Mystiske lys hjemsøger Norge

Himlen over Hessdalen har været hjemsøgt af besynderlige lyskugler siden 1800-tallet, men antallet er steget, og nu vil forskerne opklare mysteriet én gang for alle.

23. februar 2016 af Niels Hansen og Mikkel Skovbo

En lysende kugle oplyser flere gange om året nattemørket over Hessdalen omkring 120 km sydøst for Trondheim.

Meldingerne om det mystiske fænomen er tikket ind lige siden starten af 1800-tallet, men fra 1981 steg frekvensen, og nu meldes der om ca. 20 observationer om året.

Den videnskabelige ekspedition "Projekt Hessdalen" går nu i felten for at løse mysteriet.

Hessdalen kan være gigant-batteri

Til september drager et internationalt forskerhold ud i dalen og forsøger at finde en endelig videnskabelig forklaring på lyskuglerne.

Forskerne har allerede afvist teorier som meteorer, optiske refleksioner og flyvemaskiner, og nu arbejder de bl.a. med en ide om, at selve Hessdalen fungerer som et kæmpemæssigt batteri, der producerer elektrisk strøm.

Dalen indeholder både svovlsyre, jern, zink og kobber, og tanken er, at den gennemgående elv, Hesja, blander det hele sammen og formår at skabe strøm nok til at virke som kraftcenter for de mystiske lyskugler.

Lyskuglerne dræber bakterier

Lysfænomenet bliver ikke mindre besynderligt af, at kuglerne har vist sig at rense de steder, de lander, for bakterier. Læs mere om bakterie-effekten og videnskabsmændenes teorier i vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: