Et kilo skal nu veje et kilo

I mange år er kiloets vægt gået op og ned, men nu vil forskere finde en fast vægt for enheden ved at bruge konstanter.

26. oktober 2017 af Jakob Mikael Espersen

Under glasklokker på Det internationale kontor for mål og enheder i Paris står en nøje udformet cylinder af platin og iridium. 

Siden 1889 har cylinderen defineret vægten af ét kilogram. I mange år har massens vægt dog været ustabil, og forskerne har derfor været på jagt efter et stabilt alternativ: En definition af kiloet ud fra konstanter i stedet for et fysisk objekt. 

Du tager ikke på

En mere præcis beregning af Plancks konstant gør det nu muligt for forskere at fastsætte en ny definition af kilogram. Generalkonferencen for mål og vægt, som er ansvarlig for de såkaldte SI-måleenheder, regner med at gennemføre ændringen i 2019.

Få flere nyheder fra videnskabens verden med Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV

Den nye definition vil ikke gøre synet på badevægten anderledes eller have indflydelse på små hverdagsberegninger, men på stor skala vil det nye kilogram give forskere større præcision i beregninger af fx planeters masse.      

Små partikler skyld i elevatorvægt

Udover originalen i Paris står der kopier af kiloet rundt omkring i verden. De viser tydeligt, at en fysisk udgave ikke er til at regne med. Nogle af de officielle kopier har taget 50 mikrogram på over 100 år, mens andre kopiers vægt går både op og ned.  

Trods omhyggelig opbevaring kan objekterne nemlig tabe atomer eller absorbere molekyler fra luften.    

Det er ikke kun kilogrammet, som skal have en overhaling hos Generalkonferencen for mål og vægt. Også temperaturenheden Kelvin, strømenheden ampere og enheden mol, som angiver en stofmængde, står til små ændringer. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: