Lys lynakademiet topbillede DK

Bliv klogere på lys

Lys er forudsætning for livet på Jorden. Men der gik mange år, før mennesker kunne forstå, hvad lyset egentlig er – for lys er nemlig to ting på én gang.

19. marts 2015

“Lyset tøver,” udbrød den danske fysiker Ole Rømer, da han i 1676 fandt ud af, at lyset er et stykke tid om at nå fra et sted til et andet.

Indtil da havde fysikerne troet, at lyset udbredte sig øjeblikkeligt, så Solens stråler fx kunne ses fra Jorden i det øjeblik, de blev sendt ud fra Solens overflade. I virkeligheden bevæger lyset sig med en hastighed på 299.792458 m/s og er lidt over otte minutter om at rejse fra Solen til Jorden.

På Rømers tid vidste man ikke meget om lysets natur. Knap 40 år forinden havde den franske filosof René Descartes påstået, at lys bevæger sig i bølger. Konklusionen byggede på, at også lyd rejser på den måde.

Lys er både partikler og bølger

I 1905 byggede Albert Einstein videre på forståelsen af lysets natur. Han udviklede en teori, som forudsagde, at lys ikke kun er bølger, som bugter sig gennem luften, men at det samtidig også består af bittesmå partikler, som kaldes lyskvanter eller fotoner.

Lysets dobbelte natur som både bølger og partikler på én gang er sidenhen blevet bevist i talrige forsøg. Men det har ikke været muligt at observere lyset skizofrene levevis, før forskere fra Lausanne-universitetet i Schweiz i 2015 kunne tage et billede, som viser lyset i både bølger og partikler.

Lys består af elektromagnetisk stråling

Lys er ikke bare det, vi kan se med det blotte øje. Ordet dækker over hele det elektromagnetiske spektrum, som går fra radiobølger i den ene ende til gammastråling i den anden.

Alle former for lys er udsendt som elektromagnetisk stråling. Selvom lysets partikler i sig selv hverken er elektrisk ladede eller magnetiske, danner en bølge af lys alligevel både et elektrisk felt og et magnetisk felt omkring sig. Det skyldes, at lys, elektricitet og magnetisme alle er hænger sammen med den samme naturkraft kaldet elektromagnetisme.

De mange former for lys bliver i dag brugt i utallige teknologier, bl.a i radioer, mobiltelefoner, røntgenapparater, solceller, og mikrobølgeovne. Læs mere om, hvad de forskellige former for lys kan bruges til i vores klikbare elektromagnetiske spektrum.

Endelig er lys også forudsætningen for, at liv kan eksistere på Jorden: Alle planter lever af at omdanne sollysets energi til organisk materiale via fotosyntese, og dyr og mennesker lever af at spise planterne.

Lys spreder sig ved hjælp af atomer

Når lyset bliver sendt ud fra en lyskilde, fx en pære, bliver det spredt, når lyspartiklerne støder ind i atomer.

Lyset kan ramme ind i atomet og blive sendt direkte videre, lige som når to billardkugler støder sammen.

Men lyspartiklerne kan også blive absorberet og ændret af atomet. Når lyspartiklen rammer atomet, ændrer den atomets tilstand. I grundtilstanden vil atomets elektroner være i en bane, der er så tæt på atomets kerne som muligt, men lyset overfører så meget energi til en elektron, når det rammer, at elektronen bliver sparket ud i en elektronskal længere væk fra kernen.

Atomet kan dog ikke eksistere i den nye tilstand særlig længe, så ganske kort tid efter vender elektronen tilbage til sit udgangspunkt og afgiver ekstra energi som en ny lyspartikel. Lyset sendes ud fra atomet klar til at støde sammen med nye atomer.

Er du blevet klogere på lys?

Prøv vores quiz om lys og test din viden. Se det sensationelle lys-billede fra Schweiz. Eller klik dig ind på vores elektromagnetiske spektrum:

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: