Temperatur_dk

Bliv klogere på temperatur

Temperaturændringer får stoffer til at ændre form. Men hvad er temperatur egentlig? Tag en lektion i Illustreret Videnskabs lynakademi, test din viden i vores quiz og prøv vores interaktive termometer.

Hvad er varme og kulde?

Varme skabes af atomer og molekyler i bevægelse. Jo hurtigere partiklerne bevæger sig, jo oftere kolliderer de og overfører bevægelsesenergi til hinanden, og jo varmere bliver stoffet.

I takt med at temperaturen stiger, ændrer stoffer tilstand fra fast form, når det er koldest, til plasma, når det er varmest.

Prøv det interaktive termometer og se, hvordan materialer som platin, kviksølv og dynamit reagerer ved ekstreme temperaturer

De fire temperaturafhængige tilstandsformer er:

  1. Fast form er den koldeste tilstand, hvor atomerne i fx metaller eller molekylerne i is er organiseret i et krystalgitter.

  2. I væsker som fx vand flyder molekylerne rundt imellem hinanden.

  3. I gasser som fx vanddamp bevæger molekylerne sig fuldstændigt frit mellem hinanden og kolliderer oftere end i en væske.

  4. I et plasma er atomkernerne og elektronerne adskilte og bevæger sig frit rundt imellem hinanden. Plasmaet er elektrisk ladet, fordi det består af positive atomkerner og negative elektroner.

Hvad er det absolutte nulpunkt?

Den lavest mulige temperatur kaldes det absolutte nulpunkt. Ved det absolutte nulpunkt befinder alle stoffer sig i en tilstand, hvor atomerne står helt stille og ikke har nogen bevægelsesenergi overhovedet.

Atomerne er dog stadig i besiddelse af en smule kvantemekanisk energi, fx roterer både atomkernerne og elektronerne inden i atomerne. Fysikerne definerer derfor det absolutte nulpunkt som den minimale energitilstand, hvor atomerne simpelt hen ikke kan blive koldere.

Det absolutte nulpunkt er minus 273,15 grader Celsius, hvilket er lig med nul grader Kelvin.

Hvad er forskellen på de forskellige temperaturskalaer?

Kelvinskalaen begynder ved det absolutte nulpunkt, og graderne stiger med samme interval, som graderne på Celsius-skalaen.

Celsius-skalaen er den temperaturskala, som anvendes i det meste af verden. Den blev udviklet af Anders Celsius i 1742. Celcius forankrede skalaen i vands smeltepunkt og kogepunkt. Oprindeligt blev vands kogepunkt fastsat til 0 °C. Men i 1744 blev skalaen vendt, så 0 °C svarede til vands smeltepunkt og 100 °C svarede til vands kogepunkt. Det er mere logisk, fordi graderne stiger med stigende temperaturer.

I USA er Fahrenheitskalaen den officielle temperaturskala. Den tyske fysiker Daniel Gabriel Fahrenheit udviklede temperaturskalaen, der bærer hans navn.

I sin originale skala fastsatte Fahrenheit nulpunktet til den laveste temperatur, han kunne nedkøle en saltopløsning til, mens 100 °F svarede til menneskets kropstemperatur. I nutidens skala ligger vands frysepunkt ved 32 °F, mens vands kogepunkt ligger ved 212 °F.

Her kan du konvertere mellem de forskellige temperaturskalaer:

Hvordan måles Jordens temperatur?

De globale temperaturmålinger begyndte med målestationer på land og på skibe, der krydsede oceanerne. I 1880 havde man opnået en tilstrækkelig god geografisk dækning til at kunne bestemme Jordens middeltemperatur år for år.

I dag er et netværk af vejrstationer spredt ud over kontinenterne og oceanerne. Netværket af målestationer er ikke ensartet fordelt over hele kloden. Fx er der langt flere målestationer i Europa end i Sahara.

Forskerne har derfor inddelt Jordens overflade i et gitter, hvor hvert felt er fem gange fem grader. For hvert felt beregnes et gennemsnit af de temperaturer, samtlige vejrstationer i feltet har målt. Til sidst udregnes gennemsnittet for alle felterne, og forskerne har middeltemperaturen for hele kloden.

Er du blevet klogere på temperatur?

Tag vores quiz om temperatur og test din viden om emnet. Eller tjek vores interaktive termometer, hvor du kan se hvordan forskellige materialer reagerer ved forskellige temperaturer.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: