kosmisk stråling topbillede

Bliv klogere på kosmisk stråling

Jordens øvre atmosfære rammes hvert sekund af energirige partikler fra det ydre rum. Kosmisk stråling er fysikernes bedste kort i jagten på det gådefulde mørke stof.

Hvad er kosmisk stråling?

Kosmisk stråling er ekstremt energirige partikler fra rummet. Fysikerne har identificeret to kilder til kosmisk stråling:

Supernovaer Når en stjerne eksploderer som en supernova, slynges dens ydre dele ud i rummet, og partiklerne accelereres til høj fart.

Supertunge sorte huller Den mest energirige kosmiske stråling stammer fra supertunge sorte huller. Partikler accelereres til ekstreme energier i de jetstrømme, der udsendes fra omegnen af et sort hul.

Hvor meget kosmisk stråling når Jorden?

Jordens magnetfelt virker som et skjold, der afbøjer det meste af den kosmiske stråling, men nogle af de energirige partikler trænger igennem skjoldet og rammer den øvre atmosfære.

Uden Jordens magnetfelt, ville den kosmiske stråling i samspil med strålingen fra Solen udslette livet på planeten, som vi kender det.

Partiklerne fra det ydre rum brager ind i ilt- og kvælstofatomer i stratosfæren, ca. 16-50 km over Jorden. Kollisionsenergien omsættes til en byge af mindre energirige partikler. De fleste absorberes i atmosfæren, men nogle når helt ned til Jorden.

Den mængde kosmisk stråling, der når ned til Jorden, er helt ubetydelig i forhold til strålingen fra Solen. Men astronauterne på en fremtidig rejse til Mars vil øge deres risiko for at få kræft med tre pct., fordi de udsættes for kosmisk stråling i rummet.

Hvor kraftig er kosmisk stråling?

Den mest energirige kosmiske partikel, der er registreret, var 40 millioner gange så energirig som de mest energirige partikler i LHC-acceleratoren, der er verdens største og kraftigste partikelaccelerator.

Den ekstremt lille partikel, som sandsynligvis var en proton fra det ydre rum, rummede lige så meget energi som en mursten, der falder ned fra en skyskraber.

Hvordan måles kosmisk stråling?

Kosmisk stråling kan både måles på Jorden og i rummet.

Måling på Jorden Den kosmiske stråling udløser en sværm af partikler, som farer ned gennem atmosfæren og spredes ud over et enormt areal ved jordoverfladen. Derfor kræver det en lige så stor detektor at opfange partiklerne.

Pierre Auger-observatoriet i Argentina opfanger kosmisk stråling ved hjælp af 1600 vandtanke med en indbyrdes afstand på 1,5 km, der tilsammen udgør et netværk på 3000 km2.

Pierre Auger-observatoriets 1600 måletanke i det vestlige Argentina spreder sig over et areal på størrelse med Luxembourg.

Måling i rummet På Den Internationale Rumstation sidder den såkaldte AMS-detektor (Alpha Magnetic Spectrometer), der opfanger 10.000 kosmiske partikler hvert minut.

AMS har registreret et overskud af positroner set i forhold til den mængde, som dannes via kendte processer i Mælkevejen. De ekstra positroner kan stamme fra sammenstød mellem tvillingepartikler. Fysikerne mener, at det gådefulde mørke stof netop består af ukendte partikler, der er tvillinger til atomernes kendte byggesten.

Er du blevet klogere på kosmisk stråling?

Test din viden i vores quiz om kosmisk stråling. Eller læs, hvad strålingen ville gøre ved os, hvis en stor stjerne eksploderede 30 lysår fra Jorden!

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: