Supernova top 1

Stjerneeksplosion fører til massedød på Jorden

Hvis en kæmpestjerne futter af i en supernova-eksplosion tæt på Jorden, vil en flodbølge af kosmisk stråling skylle ind over planeten, udradere ozonlaget og gøre kræftfremkaldende mutationer i dyr og mennesker til hverdagskost.

11. november 2015 af Rolf Haugaard Nielsen

En nær supernova sætter gang i ragnarok

Forestil dig, at en supernova eksploderer i Solsystemets nærmeste nabolag, og bader Jorden i en kaskade af partikel- og gammastråling.

Især gammastrålingen skaber øjeblikkeligt ragnarok ved at nedbryde ozonlaget, der beskytter mennesker dyr og planter imod skadelig ultraviolet stråling fra Solen.

I kombination med stærk kosmisk stråling fra supernovaresten kan den ultraviolette solstråling udrydde det meste planteplankton i oceanerne. Plankton er bunden i havets fødekæde, som risikerer at kollapse totalt.

Strålingen fra en supernova kan udrydde det meste planteplankton i havene og dermed fundamentet for alle større havdyr i fødekæden.

På land vil den kraftige stråling udløse en bølge af kræftfremkaldende mutationer i dyr og mennesker. Supernovaresten fortsætter med at udsende kosmisk partikelstråling gennem flere hundrede tusinder år, så overlevere af enhver art vil opleve de forringede livsbetingelser som permanente.

Den gode nyhed: 240 mio. år mellem hver nær supernova

Risikoen for en nær supernova er heldigvis beskeden. En supernova er først "nær", hvis den går af indenfor en afstand af 30 lysår fra Jorden. Astronomerne vurderer, at det kun sker med 240 millioner års mellemrum.

Det tætteste vor planet har været på katastrofen, var for 2,5 millioner år siden, hvor en supernova eksploderede omkring 150 lysår fra Jorden. Det ved vi, fordi den havbund, der blev dannet i perioden, indeholder den radioaktive isotop jern-60, som kun kan komme fra en nær eksploderende kæmpestjerne.

Begivenheden dengang medførte ikke nok kosmisk stråling til at forårsage en masseudryddelse på Jorden, men den har fået forskerne til at interessere sig for fænomenet.

Hvis glimtet fra en supernova kommer mindre end 30 lysår fra Jorden, bliver det hedt for dyr og mennesker. 30 lysår svarer til ca. 285 billioner kilometer.

Forskerne vurderer dødspotentialet i en nær supernova

I 2014 bevilgede NASA en halv million dollars til et studie, hvor University of Kansas skal udarbejde den første samlede vurdering af konsekvenserne af en nær supernova.

Udgangspunktet er at beregne mængderne af kosmisk partikelstråling og gammastråling fra supernovaen. Derefter skal forskerne vurdere, hvor meget af partikelstrålingen, som vil trænge gennem Jordens magnetfelt, og i hvor høj grad ozonlaget vil blive nedbrudt af gammastrålingen.

På den baggrund bliver det muligt at komme med præcise vurderinger af følgerne for mennesker, dyr og planter.

Kom HELT tæt på en supernova

Det er af gode grunde hverken muligt eller særligt smart at observere en supernova på nært hold. Derfor har forskerne genskabt den gigantiske stjerneeksplosion i en computersimulator, så de kan være med inde i kæmpestjernen, når den sprænger sig selv i luften.

SUPERNOVA-FAKTA

Når en stor stjerne løber tør for brændstof, splintres den i en enorm eksplosion, som i nogle uger lyser kraftigere end en hel galakse. Fænomenet kaldes en supernova og er en af universets voldsomste begivenheder.

En supernova udsender lige så meget energi, som Solen udstråler i hele sin 10 mia. år lange levetid. Gammastråling og højenergi-partikler farer ud i universet - og gør livet surt for eventuelt beboede planeter i nærheden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: