rotating celestial elements

Hvorfor roterer himmellegemer?

Himmellegemer er født med en rotation. Hvad betyder det?

11. juni 2012

Alle himmellegemer roterer, fordi de er født med en rotation, eller som fysikerne siger: Stoffet, de er dannet af, har fra begyndelsen en vis rotationsmængde, også kaldet impulsmoment.

Planeter, stjerner og galakser er dannet ved, at store skyer af gas har trukket sig sammen. I princippet kan en gassky godt trække sig sammen uden at komme i rotation, hvis den fra starten har været helt i hvile.

Men i praksis vil der altid opstå rotation under sammentrækningen, fordi gasskyen ikke er helt homogen.

Nogle områder af skyen vil altid være lidt tættere og derfor lokalt have større tyngdekraft. Områderne påvirker resten af skyen og trækker den en anelse sidelæns, når skyen trækker sig sammen. Denne bevægelse sætter gang i skyens rotation.

Under sammentrækningen vil legemets impulsmoment være bevaret. Det betyder, at skyen roterer stadigt hurtigere, efterhånden som den trækker sig sammen.

Da rotationen normalt ikke bliver stoppet, kan stjerner, planeter og galakser fortsætte med at rotere hele deres liv.

Der er dog undtagelser, idet tidevandskræfter kan bremse rotationen. Det ses blandt andet på Månen.

Himmellegemer roterer fra fødslen

Planeter, stjerner og galakser dannes ved, at store skyer af gas trækker sig sammen og derved starter en rotation.

1. Alle himmellegemer er dannet af en sky af gas. Stoffet i skyen er ikke jævnt fordelt, men ligger tættere i nogle områder.

2. Når skyen trækker sig sammen, vil tyngden fra de stoftætte områder trække lidt til siden, hvorved skyen begynder at rotere.

3. I takt med at skyen trækker sig sammen, roterer den stadigt hurtigere. Og da intet bremser bevægelsen, fortsætter rotationen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: