chip teleportation

Teleportation i en computerchip

Teleportation på mikroniveau: Fysikere teleporterer information mellem to kredsløb.

Et skridt nærmere science fiction

Science fiction-idéen om at kunne blive teleporteret over lange afstande på et øjeblik forbliver en drøm lidt endnu. Men forskere fra Statens Tekniske Højskole i Zürich er kommet et skridt nærmere. Ved hjælp af en særlig chip kan fysikerne nemlig “beame” information fra A til B. Afstanden er godt nok kun seks millimeter, fra det ene hjørne af chippen til det andet, men forsøget beviser, at princippet fungerer.

Partiklerne hænger sammen

Tidligere forsøg har sendt informationer over længere afstande, men da har forskerne brugt impulser af lyspartikler som “bærer”. De schweiziske forskere har teleporteret information i et system af superledende kredsløb, hvor udelukkende informationen overføres.

Det sker ved såkaldt kvantefysisk sammenfiltring, hvor to partikler hænger sammen og påvirker hinanden – på trods af at de ikke er i nærheden af hinanden.

Sammenfiltringen skabes, ved at et partikelpar dannes eller påvirkes på en bestemt måde, hvorefter de to partikler flyttes fra hinanden. Når forskerne så programmerer den ene partikel ved punkt A, kan programmeringen læses ved punkt B samtidigt – uden at informationen har foretaget en egentlig rejse.

Ordbogen

Kvantesammenfiltring: To partikler påvirker hinanden vha. deres kvantetilstand – ­på tværs af afstande. Superledende kredsløb: Komponent uden elektrisk modstand.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: