Relativitet Tjernobyl

Derfor går geigertællerne amok i Tjernobyl

Kliklydene fra geigertællere stiger i kadence, når de kommer tæt på steder som Tjernobyl. Det havde de ikke gjort uden Einstein.

10. november 2015 af Rune Birkvad og Babak Arvanaghi

Geigertællerne har stadig travlt i Tjernobyl - og mennesker holder sig stadig væk, hvilket fremgår af optagelserne i dette videoklip.

Tjernobyl, Fukushima, Sellafield og Fransk Polynesien er alle steder, hvor atomforureningen har sendt geigertællerne på overarbejde. Når de små apparater, som kan måle radioaktivitet kommer i nærheden af disse steder, skruer de op for kliklydene, og det skyldes blandt andet Einsteins relativitetsteori.

Kliklyde kommer fra partikler

Geigertællernes kliklyde stammer fra forskellige partikler, og cirka hvert fjerde klik stammer fra myoner – bittesmå partikler med levetid på en milliontedel af et sekund.

“Der kommer hele tiden partikler ind i vores atmosfære, men de rammer et eller andet 20 kilometer oppe i vores atmosfære, og dermed dannes myonerne,” forklarer Benny Lautrup, professor emeritus i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet i København.

Partikler i høj fart lever længere

Men at myon-partiklerne overhovedet rammer jorden, burde være umuligt. Deres korte levetid burde tage livet af dem længe inden, de når vores geigertæller.

“De bevæger sig med en hastighed tæt på lyshastigheden. Dermed sker der en tidsforlængelse, og derfor rammer myonerne jordoverfladen,” forklarer Benny Lautrup, og henviser til, at tiden går langsommere for objekter i bevægelse, som forudsagt af Albert Einstein i hans relativitetsteori.

Altså ikke nok med at myonerne rejser vanvittigt hurtigt: Deres levetid bliver også forlænget i forhold til os mennesker, og dermed kan myonerne rejse 20 kilometer på under en milliontedel af et sekund.

Læs meget mere om Albert Einstein og relativitetsteorien

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: