Relativitet GPS

Einstein fikser din GPS

Har du oplevet, at din GPS driller? Hvis det ikke var for Einsteins relativitetsteori, ville den slet ikke findes.

10. november 2015 af Rune Birkvad og Babak Arvanaghi

Takket være Einsteins relativitetsteori er GPS blevet en integreret del af vores hverdag, og vi kan som regel stole på den elektroniske vejviser. Men hvad nu hvis GPS-stemmen pludselig begyndte at kommentere den måde, du ser ud på?

Som du kan se i videoen, er det ikke altid, GPS’en fungerer optimalt. Men hvis det ikke var for Einstein og hans relativitetsteori, ville den overhovedet ikke kunne vise vej.

Tiden går langsommere på en satellit

GPS-systemet beregner vores position ved at måle afstanden til fire satellitter. Afstandene findes ved at beregne, hvor længe signalerne fra satellitterne har været undervejs, når de når os.

Men satellitterne farer rundt 20.000 km over os med 14.000 km/t. Ifølge relativitetsteorien går tiden langsommere under bevægelse og hurtigere, jo svagere et tyngdefelt er. Hvert døgn taber satellitterne syv mikrosekunder på grund af hastigheden og vinder 45 mikrosekunder på grund af forskellen i tyngdefeltet.

GPS-systemet korrigerer automatisk forskellen på 38 mikrosekunder i døgnet. Uden disse korrektioner ville det ikke vare mange minutter, før GPS’en viste helt forkert.

Og så ville GPS'en i teorien fungere cirka lige så godt som på videoen herover.

Læs meget mere om Albert Einstein og relativitetsteorien

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: