Mars_time

Går tiden lige så hurtigt på Jorden som på Mars?

Hvordan påvirker tyngdekraften tiden på Mars?

Før relativitetsteorien kom frem, ville svaret være, at tiden går præcis lige hurtigt på de to planeter, men så nemt er det ikke længere.

Jorden taber tid i forhold til Mars

Regnestykket ser således ud: Jorden er tungere end Mars, og derfor er tyngdekraften stærkere.

Ifølge relativitetsteorien går ure langsommere, jo stærkere tyngdekraften er, og derfor vil Jorden tabe 0,017 sekund pr. Jordår i forhold til Mars. Da Jorden er tættere på Solen end Mars og dermed befinder sig i et stærkere tyngdefelt fra Solen, taber Jorden yderligere 0,106 sekund pr. år. Slutteligt taber Jorden 0,054 sekund om året, fordi planeten bevæger sig hurtigere rundt om Solen end Mars – igen ifølge Einsteins berømte teori.

Ni sekunder ældre efter 50 år på Mars

Resultatet kan nu gøres op: Et ur på Jorden taber 0,177 sekund pr. Jordår i forhold til et ur på Mars.

Hvis vi forestiller os en astronaut, der vender tilbage til Jorden efter at have tilbragt 50 år på Mars, vil han altså være blevet knap ni sekunder ældre end de mennesker, der blev tilbage på Jorden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: