Einstein ung

Tankespind ændrer tid og afstande

Som kontorist på et patentkontor har historiens største tænker tid tilovers til at filosofere over universets sammenhæng. Han fremsætter sine visionære teorier, der kan ændre verden. Men ingen forstår dem.

14. august 2015 af Stine Overbye

Mens hans jævnaldrende flintrer omkring og leger tagfat og spiller bold, sidder en spinkel, mørkhåret knægt bøjet over tykke bøger i hjemmet i en forstad til München.

Et familiemedlem har drillende givet ham øgenavnet “Fætter Kedelig”, og Albert Einstein foretrækker da også til enhver tid at dagdrømme, læse og spille på sin violin frem for at klatre i træer.

Albert Einstein havde en lillesøster, som var to år yngre.

I skolen er han nummer ét, en enspændertype, der scorer topkarakterer i stort set alle fag. I alle døgnets vågne timer fordyber han sig i de stakkevis af lærebøger, som forældrene slæber hjem til den videbegærlige lille dreng.

Quiz: Test din viden om Albert Einstein

Hans foretrukne emne er naturvidenskab, og det skyldes en ganske særlig episode: Da Einstein som femårig er syg og ligger i sengen, forærer hans far ham et kompas. Fortryllet kan den lille dreng konstatere, at nålen altid peger i samme retning på grund af en kraft, som ifølge farens forklaring hedder magnetisme.

I en alder af blot 16 år går Einstein i 1895 til optagelsesprøve på den polytekniske læreanstalt i Zürich, som er et af regionens fineste naturvidenskabelige universiteter. Han dumper med et brag – ikke i matematik og fysik, men i litteratur- og samfundshistorie.

Infografik: Ting, du ikke vidste om Albert Einstein

Skuffe bugner af visdom

Nederlaget får dog ikke den ambitiøse teenager til at give op: Året efter har han bedre held, og i 1900 kan han bryste sig af en universitetsgrad i fysik og matematik.

Eksamensbeviset viser sig dog ikke at være det papir værd, det er skrevet på: Forgæves søger Einstein job som underviser på adskillige universiteter, men må i stedet tage til takke med diverse elendigt betalte småjobs som forsikringsagent og lærervikar. En væsentlig årsag til afslagene er, at Einstein er af jødisk oprindelse i et Europa, hvor jødehad blomstrer.

En ung Einstein bliver grebet af videnskaben, da han får et kompas af sin far. Magnetisme virker som magi for ham.

Konstant er Albert Einstein i pengenød, og han føler sig som en taber. I et brev til et familiemedlem bemærker han nedslået, at “det nok var bedre, hvis jeg aldrig var blevet født”, men i det mindste kan han glæde sig over at have succes hos kvinderne.

Lige så sky og indelukket han var som barn, lige så charmerende, flirtende og vittig er den voksne Einstein, og kvinderne falder på stribe for den smukke mand med de udtryksfulde øjne. Men Einstein har kun blik for én kvinde: den tidligere medstuderende Mileva Maric, som deler hans brændende interesse for fysik, matematik og musik.

Mileva Maric var Einsteins første kone. Foto: Getty Images

I længden kan Einstein dog ikke leve af kærlighed og kildevand, så da en vens far i juni 1902 skaffer ham fast arbejde som teknisk ekspert på det schweiziske patentkontor i Bern, sætter den nu 23-årige Einstein sig begejstret til rette bag skrivebordet og knokler løs.

Albert Einstein forandrede verden

Til sin store glæde opdager Einstein hurtigt, at han kan udføre en dags arbejde på blot et par timer. Det levner masser af tid til det, han kalder Afdelingen for Teoretisk Fysik – dagdrømmerier.

I alle ledige stunder jonglerer han med ideer, som har rumsteret i hans hjerne i årevis, og efterhånden flyder skrivebordsskuffen over med videnskabelige afhandlinger, som er det konkrete resultat af de geniale indfald, der skal blive hans varemærke.

På sine mentale opdagelsesrejser til naturvidenskabens grænseland bliver han overbevist om, at fysikken bør tænkes forfra. Spørgsmål om atomets eksistens, lysets natur, tiden og rummets karakter og forholdet mellem energi og masse er blandt de indviklede emner, han kaster sig over.

Tankerne sætter Einstein i en trance, hvor han glemmer alt omkring sig. På vej hjem fra arbejde spadserer han distræt gennem byens gader uden at ænse omgivelserne, og ofte er han nået langt ud på landet, før han kommer til sig selv.

Original optagelse, hvor Einstein fortæller om E=mc2

Selv føler Einstein, at han befinder sig i en psykisk krisetilstand, men sandheden er, at hans hjerne koger over af geniale indfald. Og efter en overmenneskelig intellektuel indsats udgiver han i 1905 fire artikler, der hver for sig er et geni værdige og dynamit under tidens fysik. Den ene af artiklerne er den specielle relativitetsteori – en teori, der siden skal blive udbygget og få en afgørende betydning for vores opfattelse af universet, men tiden er ikke moden til Einsteins geni.

Mens sommer bliver til efterår og efterår til vinter, venter og håber Einstein på en reaktion fra de lærde, men i stedet for bragende klapsalver bliver han mødt af isnende tavshed. Først i slutningen af 1905 bliver den brudt, da Einstein får et skulderklap fra en af tidens største tænkere. Den tyske fysiker Max Planck roser Einsteins artikler og særligt artiklen om den specielle relativitetsteori, som "omgående har vakt min levende opmærksomhed".

Læs næste kapitel: Gennembruddet - Einstein krummer hele universet (OBS! Kræver login til Illustreret Videnskabs site)

Relativitetsteorien 100 år: Se stort tema om Albert Einstein og hans relativitetsteori

Einstein fik aldrig målt sin IQ, men det vurderes, at hans intelligenskvotient lå omkring 160. Har du fået testet DIN IQ? Tag vores GRATIS IQ-test og se, hvordan din IQ ligger i forhold til Albert Einsteins.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: