nb_u13 ISS mission

Tvillinger tester Einsteins relativitetsteori

Verdens eneste enæggede astronaut-tvillingepar skal afsløre, hvordan de ekstreme forhold i rummet påvirker menneskekroppen – og i samme ombæring kan de teste, om Einsteins berømte tvillingeparadoks holder vand.

25. marts 2015 af Malene Breusch Hansen

De ser næsten ens ud, de enæggede tvillinger Scott og Mark Kelly. Men de ligner ikke bare hinanden udenpå – de er også næsten ens indeni.

Enæggede tvillinger er mindst 99,5 procent genetisk ens, og derfor er de særligt velegnede til at teste, hvordan miljøet påvirker menneskekroppen.

Det er årsagen til, at NASA netop har sendt den ene halvdel af verdens eneste enæggede astronaut-tvillingepar til Den Internationale Rumstation på et rekordlangt et-årigt ophold, mens hans bror bliver på Jorden. Målet er at afsløre, hvad lange ophold i rummet gør ved kroppen.

Tvillinger tester Einstein-teori

Men de to astro-tvillinger afprøver samtidig det såkaldte tvilling-paradoks, som udspringer af Einsteins relativitetsteori.

Tvilling-paradokset er et tankeeksperiment, hvor en enægget tvilling forlader Jorden i en rumraket med lysets hastighed. Når han vender tilbage til Jorden, er han yngre end sin tvilling – ifølge den almene relativitetsteori går tiden nemlig langsommere ved acceleration, som fx når en rumraket skyder af sted.

Tvillinger får stillet det biologiske ur

Det er naturligvis ikke muligt at sende mennesker ud i rummet med lysets hastighed, men et forsøg fra 1971 beviste princippet ved lavere fart.

Her blev fire atom-ure sendt med rutefly to gange rundt om jorden. Da flyet landede, kunne forskerene konstatere, at tidsforskellen på atom-urene og ure på Jorden passede perfekt med teorien. På samme måde skal rumrejser altså påvirke kroppens biologiske ur.

Forskere har fokus på tvillinger

Læs mere om astronauttvillingerne og andre sjove forsøg med tvillinger i det nyeste nummer af Illustreret Videnskab.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: