Tryk lynakademi topbillede

Angelina Jolie træder hårdere end en elefant

Tryk opstår, når noget presser med sin vægt. Hvor stort trykket er afhænger bl.a. af, hvor stort et område genstanden trykker på. Derfor træder Angelina Jolies stilethæl fx hårdere end en elefantfod.

23. juni 2015

Tryk er over alt i vores hverdag: Det kan fx give dig propper i ørerne, når du flyver eller dykker, det styrer, om det er solskin eller regnvejr, og det kan slå ihjel i form af en trykbølge fra en eksplosion.

Tryk er den kraft, som noget trykker med på et bestemt område. Eller sagt mere fysisk: Forholdet mellem den kraft, som virker vinkelret på en flade, og fladens areal.

Tryk beregnes i pascal

Trykkraften beregnes i enheden pascal ud fra formlen: P = F / A

P er trykket i enheden pascal. Det er den kraft, som en genstand trykker på én kvadratmeter med.

F er den kraft, som en genstand har. Kraften er målt i enheden newton og regnes ud som genstandens vægt i kilo ganget med dens acceleration – dvs. Jordens tyngdeacceleration, når genstanden står stille.

A er det areal i kvadratmeter, som en genstand påvirker med sin kraft.

Både Angelina Jolie og elefanten træder med en vis kraft (F), og de påvirker underlaget på et bestemt område (A). Hvis man kender F og A kan man udregne trykket for hhv. en stilethæl og en elefantfod.

Tryk i praksis: Angelina Jolies stilethæl VS. elefantens fod

Ovenstående regnestykke kan overføres til eksemplet Angelina Jolies stilethæl og en elefantfod. Vi laver først regnstykket for en hanelefant:

Elefanten vejer fem ton. Derfor tramper den foden i jorden med en enorm kraft på 49.050 newton. Fordeler man kraften på elefantfodens 250 cm2 er trykket 1.962.000 pascal.

Så laver vi regnstykket for Angelina Jolie:

Vi antager, at Angelina Jolie vejer ca. 60 kg. Derfor træder hun sin stilethæl i jorden med en kraft på 589 newton. Fordelt på hendes én cm2 store stilethæl er trykket 5.890.000 pascal.

Selvom den kraft, Angelina Jolie træder sin fod i jorden med, er markant mindre end hanelefantens, er trykket under hendes stilethæl altså mange gange større end under elefantfoden, fordi kraften fra hendes skridt samles på et meget lille sted.

Er du blevet klogere på tryk?

Test din viden om tryk i vores quiz eller se, hvordan trykbølgen fra en bombe spreder sig med overlydshastighed:

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: