Metaller kan fint bruges igen og igen

Generelt stiger efterspørgslen på grundstoffer, men ny teknik kan hurtigt bringe et grundstof ud i ­kulden og et andet ind i varmen. Tidligere blev der fx lagt et tyndt lag tin inden i konservesdåser, men nu har plast erstattet tin, så behovet for tin er faldet stærkt.

Omvendt er det gået med metallet titanium, som har vist sig at have fantastiske egenskaber – det sølvskinnende metal er lige så stærkt som stål, men langt lettere, og det bruges i dag til alt fra brillestel og golfkøller til rør og skibsskruer.

Heldigvis kan titanium, akkurat som andre metaller, genbruges, uden at det går ud over kvaliteten. Og genanvendelse bliver netop et af fremtidens nøgle­ord. Hvis 9 milliarder mennesker skal have en levestandard som i de industrialiserede lande, dur det ikke at bruge løs og bagefter bare smide væk. Vi skal tage ved lære af naturen og lære at etablere tekniske kredsløb.

Ofte kan vi slå to fluer med ét smæk, for der kan også spares masser af energi ved at genbruge metaller. 95 procent af energien kan spares, hvis man fx genbruger gammelt aluminium.

Der vil givetvis blive reel mangel på visse grundstoffer i fremtiden, for nogle grundstoffer kan ikke erstattes. Og en del af løsningen ligger i at prioritere de indvundne stoffer og finde alternativer. Men Jorden under vores fødder rummer mere end nogen sinde nøglen til vores alle sammens fremtid.

• Forrige Side 3 af 8 Næste