iPad’en genopfinder magasinet

Læs historien bag udviklingen af Illustreret Videnskab på iPad, der trækker spor fra Stockholm over Silicon Valley til London og København.

Illustreret Videnskab kan læses både i høj format og bredformat på iPad - brugeren bestemmer selv.
Illustreret Videnskab kan læses både i høj format og bredformat på iPad - brugeren bestemmer selv.

Illustreret Videnskabs iPad-version viser, hvordan magasin-formatet kan udvikle sig gennem den nye teknologi. Udgiveren af bladet, den internationale mediekoncern Bonnier, er gennem et stort udviklingsarbejde nået frem til det specielle koncept for det digitale magasin, som kaldes mag+.

Da Bonnier lancerede sit første magasin i det nye format, det amerikanske Popular Science, skete det samtidig med, at iPad’en kom på markedet. En speciel dag, som ifølge koncernchef Jonas Bonnier markerede et gennembrud i forhold til visionen om at løfte magasinformatet fra papir til nye medier.

”Siden internettets fødsel for 15 år siden, har vi troet, at alt drejede sig om at skabe en digital interaktiv oplevelse,” siger Jonas Bonnier.

”Men det er ikke det, at magasinerne er interaktive, vi kan lide. Vi kan lide dem, fordi de inspirerer, overrasker og provokerer. De hjælper os i vores hverdag. Vi kan læse dem fra ende til anden og derefter gemme dem. Problemet har været, at vi ikke kunne levere den samme oplevelse til vores læsere via internettet på en computerskærm. Men nu er det pludselig blevet muligt ved hjælp af håndholdte multi-touch-skærme som f.eks. iPad.”

Mag+: Nytænkning af magasinet
For at finde ud af hvordan man bedst kunne vække det trykte magasin til live som digitalt medie, iværksatte Bonnier et internt designforsøg ved navn Mag+ anført af Sara Öhrvall, chef for forskning og udvikling. Målet var at fastholde magasinets ånd, men på en måde som passede til den nye teknologi.

”Vores problem med digitale medier har indtil nu været, at de trykte magasiner og andre traditionelle medier har meget loyale brugere, som har følelsesmæssige bånd til indholdet,” udtaler Öhrvall.

”Så snart vi flytter det indhold over i den digitale verden, mister vi det bånd. Men vi regnede med, at når der kom et produkt på markedet, som man havde lyst til at putte sig med i sofaen, så ville digitale magasiner igen blive interessante. Og der er noget ved den måde folk holder og rør ved en iPad på, som overbeviste os om, at det var det perfekte udgangspunkt at bygge et magasin ud fra.”

Designprincipper
I samarbejde med et lille internt team af forskere og redaktører og det London-baserede designfirma BERG ledte Öhrvall arbejdet med at dechifrere den oplevelse, det er at læse et magasin.

”Vi udførte en masse undersøgelser, primært om hvordan folk forbruger trykte magasiner,” udtaler hun. ”Så vi havde en meget klar idé om, hvad det var, vi ville videreføre.”

Teamet sammenfattede disse egenskaber i et sæt enkle, men væsentlige, designprincipper, som beskrev en roligere og mere enkel grænseflade for det digitale magasin med flydende bevægelser til at kopiere søgning og læsning og en klar fortælleretning med en indledning, midte og slutning. De fandt også digitale løsninger på almindelige problemer ved indholdshåndtering, som læserne havde angivet i forbindelse med trykte magasiner, som f.eks. at kunne gemme, finde og dele sider.

”Vi vidste, at vi ikke havde et problem i forhold til indholdet, da folk stadig synes om vores magasiner, betaler for dem og forbliver meget loyale læsere,” siger Öhrvall.

”Så det drejede sig ikke om at genopfinde indholdet, men om at genopfinde brugerens oplevelse. Hele vores filosofi har været ikke at tilføje så meget mere indhold, men at forbedre det, gøre det mere funktionelt, smukkere og mere levende.”

Öhrvall mener, at Mag+ designprincipperne har fundet det helt rigtige udtryk i iPad: ”For en forlægger er det smukke ved iPad’en, at læsere og brugere for første gang kan bruge vores produkter og rent faktisk føle, at de rører ved dem. Det er altafgørende for magasinoplevelsen. Det handler naturligvis også om at være flydende og de smukke billeder, oplevelser man bare ikke kan få andre steder.”

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

Få Bezzerwizzer

Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.