Indblik

Side 1 ud af 4Næste
Skyfrit på kommando

IV nr. 9/2010 s. 68-73.

Drømmen om at styre vejret er ældgammel, og nye, videnskabelige metoder har givet drømmen frisk næring.

Læs mere
Personlighed kan måles i hjernen

IV nr. 18/2008 s. 24-31.

Psykologerne beskriver vores personlighed ud fra fem grundlæggende personlighedstræk, og nu er neurologer begyndt at kunne forbinde disse træk med hjernens funktioner. Hos meget udadvendte mennesker er hjernens belønningssystem fx ekstra følsomt. Evolutionsforskere er nu også begyndt at interessere sig for, hvorfor der er så stor variation i menneskers personlighed. De mener, at forskellige personligheder har givet fordele under varierende omstændigheder igennem menneskets historie.

Læs mere
Nye satellitbilleder skal give os vejrudsigt fra Solen

IV nr. 17/2007 s. 24-31.

Nye billeder af Solen skal sætte os i stand til at lave mere sikre prognoser for rumvejret, så vi igen kan sende mennesket langt ud i rummet, til Månen og måske endda til Mars. Indtil da kan ingen astronauter føle sig sikre. De risikerer at blive ramt af den dræbende stråling fra et af Solens mystiske udbrud.

Læs mere
TIDLIG PUBERTET

IV nr. 4/2011 s. 64-69.

Alt tyder på, at både piger og drenge kommer tidligere og tidligere i puberteten, og det kan have konsekvenser for deres helbred og sociale liv. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor pubertetsalderen falder, men de arbejder i øjeblikket med flere teorier.

Læs mere
Krigen raser i din krop

IV nr. 17/2010 s. 18-25.

Dit immunforsvar er altid på vagt. Fjenden lurer overalt, og hele tiden
står skadelige mikroorganismer parat til at indtage din krop. Men de når sjældent langt, før de møder en grum skæbne. Med et væld af soldater og våben patruljerer immunsystemet konstant i alle kroppens afkroge og slår hårdt ned på enhver ubuden gæst. De mikroskopiske tropper redder dit liv hver eneste dag på komplekse og forunderlige måder. Mens du læser denne artikel, er dine fjender under heftig beskydning: Kroppens fodfolk og ingeniørtropper forgifter parasitter, sprænger bakterier i luften, æder virus og tvinger kræftceller til selvmord, uden at du behøver løfte en finger.
Men det er en svær opgave at holde styr på alle de krigslystne tropper, og nogle gange vender de sig imod dig. Velkommen til slagmarken i dit indre.

Læs mere
De nye plager

IV nr. 16/2010 s. 66-73.

Vi står foran helt nye epidemier af
sygdomme fra de fattige lande.
Hiv, sars og fugleinfluenza var kun de
første. Drømmen om at vinde krigen mod mikrober er bristet, og et nyt
billede tegner sig: Mennesket er en
del af et stort økosystem, som nye
mikrober konstant vil angribe.

Læs mere
D-vitamin er nøglen til kroppens forsvar

IV nr. 14/2010 s. 34-37.

En lang række opdagelser viser nu, at D-vitamin er altafgørende for helbredet. Både kræft, diabetes, sklerose, depression og barnløshed kan skyldes mangel på D-vitamin. Senest har forskere opdaget, at immunforsvaret slet ikke kan aktiveres uden D-vitamin. Dermed har vitaminet tre centrale funktioner: • Regulering af immunforsvaret • Regulering af cellevækst • Regulering af hormonbalancer

Læs mere
Klapjagt på grundstoffer

IV nr. 12/2010 s. 58-65.

Vi går hårdt til Jordens beholdning af grundstoffer – også de
sjældne. Jagten er blevet så intens, at der er udsigt til knaphed
på en lang række grundstoffer, ikke mindst dem, der bruges i
højteknologiske produkter. Men ved at etablere kredsløb, der
sikrer, at vi genbruger grundstofferne, og ved at finde helt nye
måder at skaffe dem på kan vi forhåbentlig undgå at løbe tør.

Læs mere
Universets skjulte dimensioner

IV nr. 10/2010 s. 20-27.

Dimensioner er andet og mere end længden, bredden
og højden. Siden Einstein er der gået inflation i universets
proportioner, og fysikerne mener i dag, at vi lever i en
nidimensional verden. Kun på den måde kan de inddrage
alle de kendte naturkræfter i én sammenhængende teori.

Læs mere
Vindkraft stormer frem

IV nr. 7/2010 s. 18-25.

For 40 år siden var vindmøllerne få og små. I dag er vindkraft vokset til en global industri, og det
er lige så billigt at rejse vindmøller som at bygge kraftværker. Produktionen bliver mangedoblet de næste 10 år, og vind er der nok af – mere end rigeligt til at dække hele verdens energiforbrug.

Læs mere
Gensplejsede mus finder hurtigere frem

IV nr. 6/2010 s. 66-71.

Hjernens evne til at forandre
sig er helt central for indlæring og hukommelse, og forskerne
har efterhånden fundet ud af,
hvordan hjernens forandringsproces kontrolleres, og dermed hvordan dyr og mennesker kan blive bedre til at lære og huske: Vores hjerne kan turbolades med gensplejsning og piller.

Læs mere
Ny teknik kaster lys over hjernen

IV nr. 5/2010 s. 62-67.

Alle, der interesserer sig for hjernens
funktioner, skal vænne sig til et
nyt ord: optogenetik. Det er navnet
på en genial metode, som kombinerer
gensplejsning med lyspåvirkning.
Banebrydende dyreforsøg viser, at
optogenetik både giver os indsigt
i de enkelte hjernecellers arbejde og
mulighed for at styre deres aktivitet.

Læs mere
Fedt Ven eller fjende?

IV nr. 2/2010 s. 56-61.

Flere nye forskningsresultater viser, at langtfra alt fedt er af
det onde. Meget tyder på, at vi har både sunde og skadelige
fedtceller i kroppen, og at det gælder om at bevare det rette
forhold imellem dem. For mens det farlige fedt kan føre til
både diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft, så findes der
også fedt, som er vigtigt for kroppens funktioner.

Læs mere
jorden er i evigt skred

IV nr. 14/2009 s. 24-31.

For over 30 år siden blev det videnskabeligt anerkendt, at kontinenterne driver rundt på Jordens overflade. En amerikansk geolog har i dag et kvalificeret bud på, hvad det var, der for omkring 2,5 milliarder år siden sendte landmasserne ud på deres uophørlige rejse.

Læs mere
Homo grammaticus

IV nr. 10/2004 s. 54-59.

Allerede menneskets tidligste forfædre havde hjerne for sprog. Fire millioner år efter havde Homo erectus udviklet et større ordforråd. Men først vores egen art, Homo sapiens, opfandt det redskab, der forvandlede ord til sprog: grammatikken.

Læs mere
Universets kraftcentre

IV nr. 5/2009 s. 60-67.

Af alle universets objekter er sorte huller de mest mystiske og ekstreme. Når tyngdekraften bliver så stærk, at den overvinder alle andre kræfter, og selv ikke lys kan undslippe, opstår der fantastiske fænomener – blandt andet en uhyre kraftig stråling fra det sorte huls omgivelser.

Læs mere
Beviserne hober sig op for astronomernes superteori

IV nr. 8/2006 s. 24-29.

Hvordan forløb universets tidligste barndom? Det spørgsmål har naget astronomerne i årevis. En enkelt teori giver svaret og leverer oven i købet løsninger på en række andre kosmologiske mysterier, som hvorfor tiden har en retning, og hvad universet består af. Efter 25 år er teorien, der kaldes inflationsteorien, nu endelig bekræftet.

Læs mere
Stjerners dødskamp løber løbsk

IV nr. 16/2008 s. 50-57.

Når en stjerne brænder ud, kan resultatet blive en uanseelig dværgstjerne, menen døende stjerne kan også eksplodere som en supernova. Nye observationer giveret mere detaljeret billede af den proces, der fører til universets største eksplosioner.

Læs mere
Nye bakterier i maden truer vores helbred

IV nr. 1/2001 s. 38-43.

Mens myndighederne stadig kæmper mod salmonella i vores fødevarer, er en anden bakterie – campylobacter – nu skyld i endnu flere sygdomstilfælde. Endnu har vi midler mod infektionerne, men eksperterne frygter, at bakterierne snart bliver umulige at bekæmpe.

Læs mere
Verdens største øjne giver blæksprutten supersyn

IV nr. 17/2008 s. 66-73.

Sidste år halede newzealandske fiskere en kæmpe kolosblæksprutte med øjne så store som fodbolde op af Sydhavet. Ikke alene er øjnene verdens største, de kan også indsamle lys og give kæmpen besked om omgivelserne på 1000 meters dybde, hvor andre øjne intet ser. For mange dyr er øjnene den vigtigste kilde til information om omverdenen, og dyrene er udrustet med et væld af forskellige øjne med hver deres tilpasninger til omgivelserne.

Læs mere
Side 1 ud af 4Næste