Jorden åbner sig under os

Guatemala City, 31. maj 2010. Den tropiske ­orkan Agatha har netop hærget Mellem­amerika med heftige regnskyl og omfattende ødelæggelser til følge. Netop som man kan begynde at gøre skaderne op, sker der noget dramatisk i en af byens forstæder: Jorden giver efter og forsvinder i dybet, og et cirkelrundt, 18 meter bredt og op til 60 meter dybt hul gaber mod himlen – som var der slået hul ned til helvede. Ved et mirakel omkommer ingen mennesker denne allersidste majdag i 2010.

Tre år tidligere, i februar 2007, blot få kilometer borte var man imidlertid mindre heldig. Ved en ­katastrofe næsten identisk med den fra foråret 2010 forsvandt et hus i dybet sammen med tre mennesker, der alle omkom ved ulykken.

De spektakulære huller i Guatemala City i 2007 og 2010 er såkaldte jordfaldshuller. De kan dannes helt naturligt og er også blevet det gennem en stor del af Jordens historie. I de senere årtier er de imidlertid begyndt at optræde hyppigere og hyppigere rundtomkring i verden til stadig større gene for os mennesker. Og det er faktisk vores egen skyld, siger eksperterne. For ud over at vi placerer tunge byg­ninger og konstruktioner på overfladen, griber vi også ind i undergrundens vandbalance. Mange steder sænker vi grundvandsspejlet, og dermed øger vi risikoen for, at jorden åbner sig under vores fødder.

Jordfaldshuller findes overalt i verden. De ­varierer i størrelse fra under en meter til adskillige hundrede i både bredde og dybde. Ved første øjekast kan de virke næsten overnaturlige. Hvordan i alverden kan det gå til, at den gode, solide jord pludselig giver efter og forsvinder i dybet?