Syv sjældne vulkaner udspyer asfalt

Der ligger undersøiske asfaltvulkaner på 200 meters dybde ud for Californien.

Sådan ser et stykke asfaltvulkan ud. Undersøgelser viser, at vulkanerne blev skabt for ca. 40.000 år siden.
Molly Redmond/UC Santa Barbara
Sådan ser et stykke asfaltvulkan ud. Undersøgelser viser, at vulkanerne blev skabt for ca. 40.000 år siden.

Blot 16 kilometer ud for Californiens kyst ligger hele syv gigantiske undersøiske vulkaner. Der er ikke tale om traditionelle ­lavavulkaner, men om såkaldte asfaltvulkaner. Det er vulkaner, der – når de er aktive – udspyer asfalt i stedet for lava. Den største af vulkanerne, som står på bunden 220 meter under havets overflade, er lige så høj som en seksetagers bygning og har en overflade på størrelse med to fodboldbaner.

Kæmperne blev første gang opdaget i 2007, og siden har forskerne undersøgt dem grundigt. Derfor ved de nu, at vulkanerne blev dannet for mellem 31.000 og 44.000 år siden, da naturligt forekommende olie strømmede op gennem sprækker i havbunden og størknede ved mødet med det koldere havvand. Enkelte steder i området siver der stadig gas og olie ud, men det er flere tusind år siden, at vulkanerne sidst var aktive, lyder det be­roligende fra forskerne fra bl.a. University of California. De har flere gange besøgt vulkanerne i ubåde og har taget prøver.

De syv asfaltvulkaner består af sammenlagt ca. 100.000 tons asfalt, som godt nok er størknet, men alligevel temmelig porøst. En sten fra vulkanerne bliver nemlig hurtigt ­pulveriseret, når den bliver lagt i en morter og stødt, har forskerne observeret. De første asfalt­vulkaner blev opdaget i 2003, og siden er de fundet flere steder i verden. Kun ganske få af dem er stadig aktive.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

Få Bezzerwizzer

Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.