Jorden er en oase i universet. Den har masse, atmosfære, vand og de helt rette mængder af lys og varme, mens vores syv nærmeste naboer er livløse og enten isnende kolde eller gloende varme. Men er Jorden noget helt særligt? Eller findes der andre planeter som den?
Forskerne har efterhånden godt styr på de processer, der i tidens løb har formet Jorden. Og umiddelbart er den da også en helt almindelig stenplanet i kredsløb om en gul dværgstjerne. I de senere år er det dog blevet klart, at der i tidens løb er sket en række uforudsigelige begivenheder, der skabte de rette betingelser for liv.
I første omgang har Jorden ligget godt i forhold til Solen og fik fra starten en god temperatur. En forholdsvist stor måne har herudover skabt en stabil rotation med et dertilhørende rimeligt stabilt klima, mens en ligeledes stor jernkerne genererede et magnetfelt, der har skærmet mod Solens stråling. Endelig har Jorden modtaget en stor mængde vand, hvor vand normalt befinder sig længere ude i solsystemer.
En populær forklaring er, at Jorden er blevet bombarderet med ismeteorer. Nyere computersimuleringer viser, at Jupiter og Saturn i fællesskab har kunnet slynge mindre objekter mod de indre planeter.
Herschel
Det er svært at bestemme, præcis hvor usædvanlig Jorden er, før vi ved, hvor ofte der opstår lignende solsystemer. Og det er netop, hvad det europæiske rumteleskop Herschel har undersøgt siden maj 2009.
Hvor speciel Jorden er, har betydning for, hvor meget arbejde vi skal lægge i at søge efter liv andre steder i universet.
Vi kommer nok aldrig helt på det rene med alle de begivenheder, som i løbet af 4,6 milliarder år har skabt Jorden. Til gengæld ved astronomerne, hvad de skal se efter.
På papiret er Jorden en helt almindelig klippeplanet, men en række heldige omstændigheder skabte den grønne, våde og levende planet, vi kender i dag.
Solen lå i en passende afstand, så Jorden fra begyndelsen hverken var for kold eller varm.
Jordens måne stabiliserede Jordens rotation og skabte pytter af havvand, hvor livet opstod. Jordens jernkerne opretholder magnetfeltet.
Jupiter og Saturn slyngede i Solsystemets tidlige historie mindre ismeteorer mod Jorden og bragte dermed vand til den.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.