Kæmpesprække deler Afrika i to

Geologer er chokerede over, hvor hurtigt det gik, da en 60 km lang, 10 km dyb og otte meter bred sprække åbnede sig i ­Etiopien. Sprækken opstod i løbet af blot to dage i 2005, viser en ny undersøgelse fra bl.a. universitetet i Addis Ababa. Sprækken opstod i Afar-regionen – en såkaldt spredningszone, som ellers mest kendes fra havbunden. Her trækker to eller flere tektoniske plader så meget i hver sin ende af området, at det bliver tyndere og tyndere som en dej, der rulles ud, og til sidst sprækker og slår revner. Op ad revnerne flyder så langsomt magma fra Jordens indre og danner ny havbund.

Princippet er det samme i Afar-regionen, men her går det noget mere voldsomt for sig. Forskerne mener, at der opbygges kæmpe lommer af magma under Afar-regionen, og at de til sidst bliver så enorme, at de frigives med stor energi, når først der bliver prikket hul på dem. Et vulkanudbrud kan være den faktor, der prikker hul på magmalommerne, og det kan igen få overfladen til at åbne sig i lange sprækker. Den 60 km lange sprække startede, netop hvor Dabbahu-vulkanen gik i udbrud i den nordlige ende af sprækken, og udbruddet prikkede hul til magmakamrene, så magmaen væltede op i midten af sprækken og satte ekstra fart på sprækkedannelsen.