De legendariske spillesteder i den amerikanske jazzby New Orleans synger på sidste vers. Det forudsiger forskere fra byens eget universitet. De har beregnet, at global opvarmning og dermed stigende vandmasser samt landmassernes naturlige sænkning vil betyde en oversvømmelse af det sydlige Louisiana inden det nye århundredes udgang. New Orleans ligger i deltaet ved Mississippi-flodens munding og er i dag beskyttet af kunstige øer, dæmninger og afvandingssystemer for at holde byen oven vande. Byen ligger allerede gennemsnitligt knap to en halv meter under havets overflade, mens enkelte områder ligger næsten tre meter under havoverfladen. Men i Louisiana har man ikke tænkt sig at se hjælpe-løst til, mens byen drukner. I stedet har man nu pumpet 20 mio. dollars i nye afvandingssystemer og dæmningsprojekter. Nu kan kun tiden vise, om det er hjælp nok.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.