Billige iglolignende plastickupler fyldt med bakterier er lige så effektive som spildevandssøer og kostbare rensningsanlæg, når det gælder om at rense spildevand for organisk affald og kemiske stoffer. Det har flere amerikanske byer konstateret efter at have testet en ny teknologi.
Ingeniører fra Wastewater Compliance Systems i Salt Lake City har udviklet en kuppel med masser af plads til bakterier. Inde i kuplen er der som i en russisk dukke plads til yderligere fire kupler, og hver af dem er fyldt med et sammenkrøllet plasticmateriale. Den samlede overflade er ca. 260 m2 og giver dermed langt mere leveplads til rensningsbakterier end i de traditionelle spildevandssøer, hvor bakterierne kun har vandets overflade at leve på.
En anden metode til at speede rensningsprocessen op er at lade bakterierne leve i mørke, da det hæmmer algevæksten, og derfor skal plastickuplerne stå på søens bund. Tredje metode er at lade en pumpe sende luftbobler op gennem kuplernes indre, så der bliver skabt cirkulation i spildevandet.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.