22.12.2009.
Det intensive landbrug har i årtier trukket kulstof ud af jorden. Nu er tiden kommet til at vende udviklingen. Forskere peger på flere metoder til at lagre kulstof i jorden, så vi ad den vej mindsker drivhuseffekten.
22.12.2009.
Verdens skove dækker ca. 30 procent af landjorden, og samlet set opsuger de mere CO2, end de afgiver. Det kan vi udnytte. Ved at skabe nye skovområder kan vi skrue op for produktionen af tømmer, samtidig med at vi sænker drivhuseffekten.
22.12.2009.
Vi bliver flere og flere mennesker, og vi skal producere mere og mere mad – uden at det bidrager yderligere til opvarmningen af Jorden. Banen er med andre ord kridtet op til en ny landbrugs-revolution.
01.12.2009.
På 15 år fra 1990 til 2005 steg udslippet fra flyene med 73 procent i EU. Hvis den udvikling fortsætter, vil alene flyvningen i Europa om ti år være skyld i et årligt udslip på 284 millioner tons CO2.
01.12.2009.
Det er urealistisk at skifte alverdens fragtskibe ud på 25 år, men en lang række mindre tiltag kan gøre de eksisterende skibe mere miljøvenlige.
01.12.2009.
Verdens skibe udleder hvert år 800 mio. tons CO2 – det er dobbelt så meget som flytrafikken. Hidtil er der stort set ikke stillet nogen miljøkrav til skibsfarten, men der er gode muligheder for at gøre den renere, oven i købet med en økonomisk gevinst.
01.12.2009.
Bilens batteri skal fungere som et fleksibelt lager, der kan modtage strøm fra nettet, når der er overskud, og levere strøm tilbage til nettet, når der er stor efterspørgsel.
01.12.2009.
Løsninger på klimaproblemerne kan gennemføres inden for bare 25 år. Men indtil de er ført ud i livet, er der flere ting, vi kan gøre
01.12.2009.
Eksperterne opdeler verdens a-kraftværker i såkaldte generationer – fra de første forsøgsreaktorer i generation I for 50 år siden til de nyeste i generation III, som indtil videre kun tæller et par
værker i Japan.
01.12.2009.
Nye generationer af atomreaktorer er på vej – de er både sikrere, mere stabile og mere effektive end de gamle. Finland viser vejen med et nyt værk, som kan forsyne to millioner mennesker med el.
01.12.2009.
Et stort fælles netværk til fordeling af elektricitet løser det grundlæggende problem, at de vedvarende energikilder ikke nødvendigvis giver os energi, præcis når vi har brug for den.
01.12.2009.
Hvis vi deler den vedvarende energi med hinanden, bliver der meget mere til alle. Det er ideen bag Det Grønne Netværk, som skal forbinde Europa, Afrika og Mellemøsten.
27.10.2009.
I december mødes politikere fra hele verden til klimatopmøde i København. Målet er at nå en aftale, der skal bremse den globale opvarmning, primært ved at nedsætte vores udslip af CO2. Udfordringen er enorm – formentlig den største, vi mennesker nogen sinde har stået over for.
29.09.2009.
Ny undersøgelse rokker ved de hidtidige klimamodeller.
IV nr. 10/2010 s. 64-69.
Skovbrande spiller en
overraskende stor rolle for
Jordens klima. Den nyeste forskning
viser, at udslippet af CO2 fra
skovbrande står for en femtedel af den globale opvarmning, og det tal kan nemt blive større. Derfor er der behov
for en målrettet indsats mod ilden.
IV nr. 9/2010 s. 68-73.
Drømmen om at styre vejret er ældgammel, og nye, videnskabelige metoder har givet drømmen frisk næring. Alene i Kina arbejder 35.000 mennesker
nu med at modificere vejret. De mener, at de har skaffet regn til tørkeramte
områder og hindret haglbyger i at udvikle sig. Men mange forskere tvivler på dokumentationen – for vejret er ikke sådan at hundse med.
IV nr. 9/2010 s. 24-29.
Verdens hurtigste computere giver mennesket et storslået overblik over klodens bevægelser.
Forskere kan i dag holde øje med klimaet og naturkatastrofer ved hjælp af avancerede 3-d-modeller, der viser fremtidsscenarier for alt fra havstrømme til vulkanudbrud. Dermed er det blevet lettere
at gribe ind i tide over for de største udfordringer, naturen vil byde os i det 21. århundrede.
IV nr. 4/2010 s. 56-63.
Forskere er i gang med at lægge nødplaner for kloden.
Hvis klimaet ender med at gå amok på trods af alle vores
anstrengelser for at hindre det, kan det være nødvendigt med mere drastiske tiltag. Den kontroversielle forskningsgren
kaldes geoengineering og er hastigt på vej frem.
Der er masser af ideer at tage fat på. Her får du overblik
over dem og indsigt i, hvor realistiske og effektfulde de er.
IV nr. 18/2009 s. 66-73.
Snart skal Jordens marker og skove levere mad og tømmer
til 8-9 milliarder mennesker. Oven i købet i et varmere klima, som gør vilkårene endnu vanskeligere. Opgaven er enorm, men til vores held er Jordens biosfære fleksibel, og med en målrettet indsats kan landbruget og skovbruget faktisk øge
udbyttet og samtidig lægge en dæmper på opvarmningen.
Nye gensplejsede planter skal give mere mad
Skovene skal hjælpe med at køle klimaet ned
Jordbunden skal bruges som lager for kulstof
Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.
Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.
IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?