Klima & miljø

  • Side 1 ud af 6Næste
  • Jorden skal have sit kulstof tilbage

    22.12.2009.

    Det intensive landbrug har i årtier trukket kulstof ud af jorden. Nu er tiden kommet til at vende udviklingen. Forskere peger på flere metoder til at lagre kulstof i jorden, så vi ad den vej mindsker drivhuseffekten.

  • Skovdriften skal køle klimaet ned

    22.12.2009.

    Verdens skove dækker ca. 30 procent af landjorden, og samlet set opsuger de mere CO2, end de afgiver. Det kan vi udnytte. Ved at skabe nye skovområder kan vi skrue op for produktionen af tømmer, samtidig med at vi sænker drivhuseffekten.

  • Gensplejsning kan både øge udbyttet af afgrøderne og give os planter, vi kan dyrke i områder, som i dag er for tørre, salte eller våde.

    Nye planter skal give os mere mad

    22.12.2009.

    Vi bliver flere og flere mennesker, og vi skal producere mere og mere mad – uden at det bidrager yderligere til opvarmningen af Jorden. Banen er med andre ord kridtet op til en ny landbrugs-revolution.

  • Biobrændstof til fly har i forsøg vist sig at være endnu bedre end traditionelt brændstof.

    Mens vi venter ... 2

    01.12.2009.

    Store fly flyver fint på biobrændstof lavet af f.eks. alger

  • Store fly som Airbus A380 er mest miljøvenlige på de lange distancer, når man regner brændstofforbruget ud pr. passagerkilometer.

    Vi skal satse på større, lettere og bedre fly

    01.12.2009.

    På 15 år fra 1990 til 2005 steg udslippet fra flyene med 73 procent i EU. Hvis den udvikling fortsætter, vil alene flyvningen i Europa om ti år være skyld i et årligt udslip på 284 millioner tons CO2.

  • Skibsfarten skal sætte alle sejl til

    01.12.2009.

    Det er urealistisk at skifte alverdens fragtskibe ud på 25 år, men en lang række mindre tiltag kan gøre de eksisterende skibe mere miljøvenlige.

  • Det tyske firma SkySails har udviklet dragesejlet, som kan spare op til en tredjedel af et fragtskibs brændstofforbrug.

    Vi skal modernisere verdens fragtskibe

    01.12.2009.

    Verdens skibe udleder hvert år 800 mio. tons CO2 – det er dobbelt så meget som flytrafikken. Hidtil er der stort set ikke stillet nogen miljøkrav til skibsfarten, men der er gode muligheder for at gøre den renere, oven i købet med en økonomisk gevinst.

  • Bilen bliver en del af elnettet

    01.12.2009.

    Bilens batteri skal fungere som et fleksibelt lager, der kan modtage strøm fra nettet, når der er overskud, og levere strøm tilbage til nettet, når der er stor efterspørgsel.

  • I det norske Sleipnerfelt lægges CO2 på lager under havbunden.

    Mens vi venter ...

    01.12.2009.

    Løsninger på klimaproblemerne kan gennemføres inden for bare 25 år. Men indtil de er ført ud i livet, er der flere ting, vi kan gøre

  • Barsebäck er et generation II værk.

    Kernekraften bliver bedre, sikrere og renere

    01.12.2009.

    Eksperterne opdeler verdens a-kraftværker i såkaldte generationer – fra de første forsøgsreaktorer i generation I for 50 år siden til de nyeste i generation III, som indtil videre kun tæller et par
    værker i Japan.

  • Øen Olkiluoto vil huse hele tre atomkraftværker, når den nye reaktor er færdig. Projektet koster op mod 25 mia. kr. og er dermed Finlands hidtil største industrielle investering.

    Vi skal bygge flere nye atomkraftværker

    01.12.2009.

    Nye generationer af atomreaktorer er på vej – de er både sikrere, mere stabile og mere effektive end de gamle. Finland viser vejen med et nyt værk, som kan forsyne to ­millioner mennesker med el.

  • Alle kan bidrage til Det Grønne Netværk

    01.12.2009.

    Et stort fælles netværk til fordeling af elektricitet løser det grundlæggende problem, at de vedvarende energikilder ikke nødvendigvis giver os energi, præcis når vi har brug for den.

  • Vi skal deles om den vedvarende energi

    01.12.2009.

    Hvis vi deler den vedvarende energi med hinanden, bliver der meget mere til alle. Det er ideen bag Det Grønne Netværk, som skal forbinde Europa, Afrika og Mellemøsten.

  • Energibehovet i ulandene vokser, og det er vigtigt, at det behov bliver dækket af bæredygtig teknologi.

    Teknologi kan hjælpe klimaet på ret køl

    27.10.2009.

    I december mødes politikere fra hele verden til klimatopmøde i København. Målet er at nå en aftale, der skal bremse den globale opvarmning, primært ved at nedsætte vores udslip af CO2. Udfordringen er enorm – formentlig den største, vi mennesker nogen sinde har stået over for.

  • Fald i CO2 skabte isen på Antarktis

    29.09.2009.

    Ny undersøgelse rokker ved de hidtidige klimamodeller.

  • Den onde cirkel

    IV nr. 10/2010 s. 64-69.

    Skovbrande spiller en
    overraskende stor rolle for
    Jordens klima. Den nyeste forskning
    viser, at udslippet af CO2 fra
    skovbrande står for en femtedel af den globale opvarmning, og det tal kan nemt blive større. Derfor er der behov
    for en målrettet indsats mod ilden.

  • Skyfrit på kommando

    IV nr. 9/2010 s. 68-73.

    Drømmen om at styre vejret er ældgammel, og nye, videnskabelige metoder har givet drømmen frisk næring. Alene i Kina arbejder 35.000 mennesker
    nu med at modificere vejret. De mener, at de har skaffet regn til tørkeramte
    områder og hindret haglbyger i at udvikle sig. Men mange forskere tvivler på dokumentationen – for vejret er ikke sådan at hundse med.

  • Vores virtuelle planet

    IV nr. 9/2010 s. 24-29.

    Verdens hurtigste computere giver mennesket et storslået overblik over klodens bevægelser.
    Forskere kan i dag holde øje med klimaet og naturkatastrofer ved hjælp af avancerede 3-d-modeller, der viser fremtidsscenarier for alt fra havstrømme til vulkanudbrud. Dermed er det blevet lettere
    at gribe ind i tide over for de største udfordringer, naturen vil byde os i det 21. århundrede.

  • Plan B kan redde Jorden

    IV nr. 4/2010 s. 56-63.

    Forskere er i gang med at lægge nødplaner for kloden.
    Hvis klimaet ender med at gå amok på trods af alle vores
    anstrengelser for at hindre det, kan det være nødvendigt med mere drastiske tiltag. Den kontroversielle forskningsgren
    kaldes geoengineering og er hastigt på vej frem.
    Der er masser af ideer at tage fat på. Her får du overblik
    over dem og indsigt i, hvor realistiske og effektfulde de er.

  • NY GRØN REVOLUTION

    IV nr. 18/2009 s. 66-73.

    Snart skal Jordens marker og skove levere mad og tømmer
    til 8-9 milliarder mennesker. Oven i købet i et varmere klima, som gør vilkårene endnu vanskeligere. Opgaven er enorm, men til vores held er Jordens biosfære fleksibel, og med en målrettet indsats kan landbruget og skovbruget faktisk øge
    udbyttet og samtidig lægge en dæmper på opvarmningen.
    Nye gensplejsede planter skal give mere mad
    Skovene skal hjælpe med at køle klimaet ned
    Jordbunden skal bruges som lager for kulstof

  • Side 1 ud af 6Næste

Velkommen til blad 13/2010

Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Forskerne kan forbedre hukommelsen hos mus og mennesker med gensplejsning og piller. Ville du tage imod sådan en behandling?


Masser af mærkelige fakta

Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.

Hent artikelserien 'I tal'

IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?