Derfor regner det

Fra Videnskabens Univers: Næsten al nedbørsdannelse forårsages af op­stigende luft. Når luften stiger til vejrs, bliver den afkølet, og på et tidspunkt vil den nå sit mætningspunkt. Hvis luften tvinges yderligere til vejrs, vil luftens vanddamp fortættes til små vanddråber – også kaldet skydråber eller iskrystaller.

Store dråber og iskrystaller falder hurtigere end små. Store dråber med stor faldhastighed samler mindre dråber op og falder dermed endnu hurtigere. Disse store dråber støder ind i endnu flere dråber og vokser derfor yderligere. På et tidspunkt bliver dråberne og iskrystallerne så store, at de falder hurtigere end opvindene inde i skyen, og dermed falder de ud af skyen som nedbør.

Iskrystaller er især effektive til at starte ned-børsprocessen. Selv om sommeren starter det meste nedbør som iskrystaller højt oppe i skyerne.

Temperaturen bestemmer nedbørens type

Nedbørsformen er afhængig af temperatur­forholdene i atmosfæren. Er der frostgrader hele vejen op gennem atmosfæren, falder nedbøren som sne. Er det over frysepunktet nær jordoverfladen, vil nedbøren gå over i tøsne, slud eller regn.

Isslag består af underafkølede regndråber og dannes, når der er frost ved jordoverfladen, men over frysepunktet højere oppe i atmosfæren. Når underafkølede dråber rammer en overflade, fryser de til is og gør vejbaner og fortove spejlglatte.

En anden velkendt nedbørsform er hagl. Det dannes, når kraftige og opadgående luftstrømme i en sky blæser delvist smeltede iskrystaller tilbage i skyens øverste del, hvor de igen kommer under frysepunktet og fryser til is. De små kugler af is falder til sidst ud af skyen som hagl.

Finregn eller støvregn, som det også kaldes, er små regndråber med en diameter under 0,5 mm. Dråberne er små og lette og føres let af sted af vinden. En tommelfingerregel er, at finregn ikke laver ringe i vandoverflader.