Denne artikel kommer fra bogserien Videnskabens Univers: Verden over er det richterskalaen, der bruges til at beskrive, hvor kraftigt et jordskælv er. Skalaen, der er skabt i 1935, bruges til at klassificere jordskælv efter deres såkaldte “magnitude” – det vil sige deres størrelse i forhold til andre jordskælv.
Richterskalaen er en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 6 richter, er ti gange kraftigere end et jordskælv, der måler 5. Og et skælv på 7 richter er hundrede gange kraftigere end et på 5, mens et skælv på 8 richter er 1.000 gange kraftigere, og så fremdeles.
Richtertallet bestemmes ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en såkaldt seismograf og omregne det til, hvad en anden seismograf 100 km fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.
Skalaen er kendt i hele verden, men til forskning anvendes dog en nyere skala, kaldet moment magnitude-skalaen. Den afspejler mere direkte den energi, der udløses ved et jordskælv.
Styrkeangivelserne minder om richterskalaens, så der er ikke stor forskel for ikke-eksperter. Der er ikke noget teoretisk loft for, hvor kraftige jordskælv kan være. Men skælv på over 9,5 anses for geofysisk umulige, da spændingerne vil udløse et skælv, inden de bliver så kraftige.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.