Jordens Fremtid

• •  
  •  

• Storbyerne kvæles i trafik

  IV nr. 6/2001 s. 50-57.

  Verdens storbyer lider af åndenød fra den eksploderende biltrafik. Millioner af mennesker spilder hver dag millioner af timer i endeløse bilkøer – alt imens luften forpestes. Der findes ingen lette løsninger, men omtanke og ny teknik kan mindske presset på vores storbyer.

  Læs mere

• Alle vil bo i myretuen

  IV nr. 8/2001 s. 24-31.

  Aldrig før har så mange klumpet sig sammen på så lidt plads. Hver anden af Jordens seks mia. indbyggere bor nu i en by, og især i den fattige verden er byernes vokseværk først lige begyndt. For bylivet er faktisk bedre end sit rygte.

  Læs mere

• Dyrebare dråber

  IV nr. 2/2001 s. 26-35.

  Hver fjerde af klodens indbyggere – 1,5 milliarder mennesker – har ikke adgang til rent vand. Om 30 år vil tallet være fordoblet, medmindre vi griber ind. Udfordringen er enorm, men de tekniske løsninger er til stede.

  Læs mere

• Rovdrift truer 75 procent af verdens fiskebestande

  IV nr. 9/2001 s. 58-65.

  Havbiologerne slår alarm – nu er tre fjerdedele af klodens vigtigste fiskebestande i farezonen. Der er ganske enkelt for mange fiskere til alt for få fisk. Men strømmen kan stadig vendes. Nye fiskemetoder og samarbejde over landegrænser kan afværge den lurende katastrofe.

  Læs mere

• Charmetrolden skal stoppes med prævention

  IV nr. 12/2001 s. 60-63.

  Koalaerne har snart ædt alle eukalyptustræer på Australiens sydlige øer, så de charmerende pungbjørne har nu udsigt til at lide sultedøden. Befolkningen nægter at acceptere nedskydning af deres nationaldyr, så i stedet må biologer sætte ind med fødselskontrol.

  Læs mere

• Forskerne skruer op for hanerne

  IV nr. 10/2001 s. 36-43.

  Olieindustrien pumper hver dag 75 mio. tønder olie op af undergrunden. Om 20 år er tallet steget til 110 mio. tønder, og der vil stadig være olie til de kommende generationer. Ny teknik gør det nemlig lettere for geologerne at finde frem til oliefelter, vi ikke anede eksisterede.

  Læs mere

• Vi svømmer i ren energi

  IV nr. 12/2001 s. 52-59.

  Om få år vil brugen af vedvarende energikilder eksplodere. Med enorme anlæg af vindmøller, solceller og bølgekraftværker vil man helt uden affald kunne suge kraft ud af den rene natur. Og snart kan energien ved hjælp af sand flyttes alle de steder hen, hvor der er brug for den.

  Læs mere

• Kampen om pladsen

  IV nr. 5/2001 s. 36-45.

  Hver time vokser Jordens befolkning med næsten 10.000 mennesker. Med det tempo er vi dobbelt så mange om 50 år – langt flere, end Jorden kan brødføde. Hvis udviklingen skal bremses, er der kun én vej frem: Mere magt til kvinderne.

  Læs mere

• Arven fra atomalderen

  IV nr. 3/2001 s. 24-33.

  Rundt om i verden ligger i alt 200.000 tons højradioaktivt affald. Det ligger mere eller mindre forsvarligt lagret i midlertidige depoter, fordi ingen ved, hvor de i sidste ende skal gøre af det. Først nu, efter at affaldet har hobet sig op gennem 50 år, begynder der at dukke holdbare løsninger op.

  Læs mere

• Uvejret er over os

  IV nr. 7/2001 s. 32-39.

  Vi kan lige så godt vænne os til vejrkatastrofer. De seneste tre års tørker, orkaner og oversvømmelser i Europa er kun en forsmag på, hvad vi har i vente. Den globale opvarmning er ikke længere til at stoppe, og de højere temperaturer skaber ekstreme vejrsituationer.

  Læs mere

• Kampen om klimaet

  IV nr. 13/2001 s. 48-55.

  Naturlige svingninger: Nogle forskere mener, at opvarmningen er et udtryk for naturens luner. Især Solen har indflydelse på klimaet. Vores egen skyld: Andre forskere mener, at klimaforandringen primært skyldes menneskets udledning af drivhusgasser.

  Læs mere

• Koralrevene dør af varme

  IV nr. 4/2001 s. 40-51.

  Ved årsskiftet var over en fjerdedel af Jordens koralrev ødelagt. Vi kan stadig nå at redde de resterende rev, men det kræver, at vi sætter en stopper for den globale opvarmning, som dræber korallerne. Andre redningsmetoder er stadig kun på idéstadiet, og tiden for en redning er ved at være udløbet.

  Læs mere

• Det grønne guld

  IV nr. 11/2001 s. 36-45.

  Drømmen om en uberørt regnskov er urealistisk: Træerne er guld værd, og regnskovens beboere er fattige. Derfor har gamle fjender nu bilagt striden og lavet en plan – tømmeret bliver miljømærket, og regnskovens folk skal dyrke skånsomt landbrug.

  Læs mere