Én ud af 100 dør på Everest

Hvert år bestiger 300 mennesker Mount Everest. En del af dem kommer aldrig ned igen.

Andre Everest-bestigere har rejst sten til minde om dem, der aldrig vendte tilbage – her Andy Harris og Rob Hall.
Hedgehoghouse.com
Andre Everest-bestigere har rejst sten til minde om dem, der aldrig vendte tilbage – her Andy Harris og Rob Hall.

Døden lurer på enhver, der vil bestige verdens højeste tinde. Everest bliver årligt besteget af i gennemsnit 300 klatrere, og det er langtfra alle, der kommer ned igen med livet i behold. Bjerget har til dato kostet ca. 220 mennesker livet, heraf de 15 i “dødens år”, 1996.

Statistisk dør der lidt over én for hver hundrede Everest-bestigere, enten på vejen op eller ned ad bjerget. Det viser en undersøgelse, der blev lavet af forskere fra bl.a. Massachusetts General Hospital i 2008.

Forskerne havde indsamlet data fra 1921 til 2006, hvor i alt 212 omkom på Everest. Helt præcist døde 1,3 procent af de mennesker, der forsøgte at nå toppen i perioden. Ifølge undersøgelsen sker langt de fleste dødsfald i den såkaldte dødszone over 8000 meter, hvor luften kun indeholder en tredjedel så meget ilt som ved havoverfladen.

Den hyppigste dødsårsag er styrt – i alt 113 klatrere er omkommet på den bekostning, mens 52 er døde af højdesyge og forfrysninger.

Velkommen til blad 13/2010

Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Forskerne kan forbedre hukommelsen hos mus og mennesker med gensplejsning og piller. Ville du tage imod sådan en behandling?


Masser af mærkelige fakta

Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.

Hent artikelserien 'I tal'

IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?