Skibsvrag fundet i Nordvestpassagen

Ekspeditionsskibet Investigator, der blev forladt i isen i 1853, er blevet fundet af canadiske forskere.

Vraget af Investigator er stadig tydeligt på bunden af det iskolde hav
Parks Canada
Vraget af Investigator er stadig tydeligt på bunden af det iskolde hav

Ud for øen Banks Island i Beauforthavet i arktisk Canada har arkæo­loger fundet et mere end 150 år gammelt britisk skibsvrag, det 36 meter lange og 422 tons tunge flådeskib HMS Investigator.

Fartøjet blev i sin tid fanget i pakisen og forladt af besætningen, der var sejlet ud for at finde den forsvundne Franklin-ekspedi­tion. Den forsvandt sporløst i 1845 under forsøget på at finde Nordvest-passagen, en stærkt eftersøgt søvej nord om det nordamerikanske kontinent til Østen.

Dele af skibet blev fundet intakte på den nærliggende Banks Island.

Iskoldt vand har bevaret vraget

Ved hjælp af sonar fandt canadiske forskere fra institutionen Parks Canada vraget af Investigator i den afsidesliggende Mercy Bay. Her lå det forbavsende intakte fartøj på havbunden i cirka 11 meters dybde med det øverste dæk omkring 8 meter under havoverfladen. Det meste af året er farvandet frosset til, og netop på grund af det iskolde vand er Investigator særdeles velbevaret.

De canadiske forskere brugte avancerede sonarer til at lokalisere vraget af HMS Investigator. På 11 meters dybde fandt de det overraskende intakte skib.

Under kaptajn Robert McClures kommando stævnede Investigator i 1850 ud fra England for at lede efter polarforskeren John Franklins to skibe Erebus og Terror, der forsvandt sporløst under jagten på den ­forjættede Nordvestpassage. Det udløste i 1847 en af historiens længstvarende og mest storstilede redningsaktioner, som dog skulle vise sig frugtesløs. Investigator var et af eftersøgnings-fartøjerne.

I Mercy Bay blev det fanget i isen i over to år, men da besætningen var ved at løbe tør for forsyninger, forlod mændene i juni 1853 skibet og fortsatte på slæde over isen østpå, indtil de blev evakueret af et britisk undsætningsskib. Tre af besætningsmedlemmerne døde af skørbug i 1853, og deres grave er nu også fundet af arkæologerne fra Parks Canada.

Eftersøgningen gik galt

Det britiske ekspeditionsskib HMS Investigator blev sendt af sted for at lede efter den forsvundne Franklin-ekspedition. Men også Investigator sad fast i isen og måtte til sidst efterlades.

National Geographic

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

Få Bezzerwizzer

Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.