Arbejderklassen opfandt alfabetet

Fund af 4000 år gamle skrifttegn viser, at egyptiske gæstearbejdere omskrev hieroglyffer til bogstaver

En inskription på en kalksten i Egypten har vendt op og ned på forskernes viden om skriftsprogets historie. Inskriptionen, der er fundet i det afsides ørkenområde Gruens Dal, er for det første skrevet på et tidspunkt, hvor arkæologerne troede, alfabetet ikke var opfundet. For det andet er det tilsyneladende jævne folk, nemlig den tids gæstearbejdere, der har forfattet den. Arkæologerne har dateret inskriptionen til mellem 1900 og 1800 f.Kr. Dengang var det kun samfundets elite, der mestrede de hundredvis af hieroglyffer, som udgjorde det egyptiske skriftsprog. Oprindelsen af det enklere alfabet, der er grundstammen for de fleste moderne skriftsprog, har forskerne hidtil placeret 200-300 år senere og et andet sted: i oldtidsfolket semitternes hjemland, det nuværende Syrien/Palæstina. Men den teori er altså nu tilsyneladende fortid. Inskriptionen blev fundet i et område, som man ved blev passeret af gennemrejsende gæstearbejdere, blandt dem netop mange semittiske lejesoldater og minearbejdere. Derfor mener forskerne nu, at det første spæde alfabet blev udviklet af semitter i egyptisk tjeneste. Forskerne er endnu ikke sikre på inskriptionens betydning, men den rummer tilsyneladende navnet på en høvding og en gud. Det egyptiske tegn for vand, en bølge, er blevet til bogstavet M, og tegnet for et oksehoved formodentlig til et A. De semittiske gæstearbejdere har altså formået at omdanne hieroglyfferne, som det tog et helt liv at lære, til et enkelt system med ca. 30 bogstaver. Dermed blev skriftsproget et værktøj for alle.