Arkæologer finder bevis for åndemaning i istiden

Australske hulemalerier afbilder shamaner i trance

Hvad meningen var med istidsfolkenes kunstneriske udfoldelser i form af gigantiske hulemalerier, er til stadig diskussion blandt arkæologer. Men fundet af hidtil ukendte klippemalerier i Kimberley i Australien har nu bragt arkæologer et skridt nærmere en løsning. Meget tyder nemlig på, at de nyfundne klippemalerier forestiller mennesker i trance og dermed afspejler åndemaneres ritualer. Klippemalerierne viser slanke og elegante menneskefigurer udstyret med gigantiske hovedbeklædninger, hvoraf nogle er lige så lange som selve kroppene. Figurerne har kropsudsmykning omkring arme og ben samt skærf om livet. Tit bærer de også på en slags vadsæk og har flere boomeranger i hånden. Nogle af figurerne svæver hen over jorden i en slags tranceagtig tilstand, mens andre hopper op og ned i lodrette bevægelser. Den slags bevægelser kendes den dag i dag fra masai-folket i Afrika, der bruger hopperiet til at fremkalde tranceagtige tilstande. Undersøgelser af hulemalerier i Europa har tidligere peget på, at istidens hulekunst enten afspejler – eller er udført i forbindelse med – shamanistiske ritualer. Men hidtil har man ikke haft nogen overbevisende forklaring, fordi de fleste malerier forestiller dyr. De australske hulemalerier er en del af nogle såkaldte Bradshaw-klippemalerier. Indtil nu er der fundet op mod 100.000 af disse klippemalerier, som anses for at være avanceret istidskunst. Bradshaw-malerierne er for nylig blevet dateret til at være mindst 17.500 år gamle, men nogle forskere mener, at de er helt op til 50.000 år gamle. Hvis det er rigtigt, er Bradshaw-kunsten verdens ældste hulekunst med skildringer af shamanistiske ceremonier.