Haveejer finder stor smykkeskat

200 smykker fra middelalderen er dukket op i en have i Østrig.

Smykkerne er ca. 700 år gamle. Måske tilhørte de dengang en guldsmed.
B. S. Neubauer-Pregl/BDA
Smykkerne er ca. 700 år gamle. Måske tilhørte de dengang en guldsmed.

Der kan dukke de ­særeste ting op, når man begynder at rode i jorden. En østrigsk haveejer fandt således 200 guld- og sølvsmykker og -smykke­dele fra middelalderen. Ringe, brocher, tøjnåle og bæltespænder prydet­ med perler, koraller og ædelstene samt dele af guld- og sølvfade og -skeer så dagens lys, da manden ville udvide sin havedam i Wiener Neustadt syd for Wien.

Smykkerne var dækket af jord, og haveejeren troede ikke, at der var tale om noget særligt. Derfor lagde han de opgravede metaldele ned i sin kælder, og først efter to år fandt han dem frem igen og kom til at tænke på, om de var noget værd. Haveejeren lagde nogle billeder af smykkerne på internettet og blev hurtigt herefter kontaktet af amatør­arkæologer, der anbefalede ham at hidkalde det lokale museum.

Værdien er endnu ukendt

Skatten er nu kommet i myndig­hedernes varetægt, og forude venter flere års arbejde med bl.a. at bestemme renheden af det guld og sølv, genstandene er lavet af. Af samme årsag kan de østrigske konservatorer endnu ikke udtale sig om skattens økonomiske værdi.

Den arkæologiske værdi er der derimod ikke tvivl om. Der er kun gjort ganske få lignende fund i Østrig. I 1997 blev den såkaldte sølvskat fra Fuchsenhof fundet, men den var slet ikke af samme kaliber: Smykkerne var mindre prangende og beregnet til det almindelige borgerskab, mener arkæolog Thomas Kühtreiber, der dengang arbejdede med Fuchsenhofskatten. Wiener Neustadt-skatten, som anslås til at være fra perioden omkring 1250-1350, består derimod af smykker, som blev båret af samfundets top, ­vurderer Thomas Kühtreiber.

Der kan være forskellige grunde til, at skatten blev gravet ned, men et bud er, at den skulle beskyttes mod røvere. Arkæologerne ved, at der i middel­alderen lå en vigtig handelsgade tæt på skattens fundsted. Så måske tilhørte skatten en handelsmand eller en guldsmed med butik i denne handelsgade.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

Få Bezzerwizzer

Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.