Kinesere opdagede Amerika for 3000 år siden

Identiske skrifttegn fra Asien og Sydamerika tolkes som bevis for tidlig kontakt

Kineserne kom til Sydamerika for mere end 3000 år siden. Sådan lyder en ny provokerende melding fra en amerikansk Kina-ekspert. Dermed afviger han betydeligt fra de fleste arkæologer, der mener, at kineserne først satte deres ben på kontinentet i starten af 1800-tallet. Kina-eksperten professor Mike Xu fra Texas Christian University har sammenlignet gamle kinesiske skrifttegn med de tilsvarende sydamerikanske. Og skrifttegnene ligner hinanden så meget, at der må have været en kontakt mellem de to kulturer, lyder hans kontroversielle konklusion. Mike Xu mener, at ligheden er påfaldende mellem skrifttegn fra den gamle sydamerikanske olmec-kultur og det kinesiske Shang-dynasti (1600-1100 f.Kr.). Olmekerne opfattes normalt som mayaernes forfædre. Skrifttegnene for så forskellige fænomener som landbrug, afgrøde, astronomi, regn, religion, offer, himmel, sol, træer og vand er meget ens på begge skriftsprog. Der er også store kulturelle og religiøse ligheder mellem de to folk, mener Xu. Begge kulturer værdsatte for eksempel jade højt og skar mindesmærker til begravelser af halv-ædelstenen, ligesom begge kulturer brugte alterborde til ofringer. En anden arkæolog, Betty Meggers fra den amerikanske Smithsonian Institution, er også overbevist om, at asiatere har været i Sydamerika længe før, hvad der er den almindelige antagelse. Hun peger på ligheder mellem 5000 år gammel keramik fundet i Valdivia i Ecuador og keramik fra den samtidige Jomon-periode i Japan. Der er også en slående lighed mellem mayafolkets pyramider og de sydøstasiatiske pyramider, mener hun. De to forskere, Meggers og Xu, har også en forklaring på, hvordan datidens kinesere skulle være kommet til Amerika. De påstår, at naturlige havstrømme i Stillehavet kan have skabt kontakt mellem de to kulturer. Fx mener de to forskere, at den såkaldte Kuroshio-havstrøm fra Japan og strømmen Black Current fra Kina kunne have bragt både fra Asien til Sydamerika.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

Få Bezzerwizzer

Abonnement: Køb et abonnement på Illustreret Videnskab og få Bezzerwizzer med.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.