Kryb sladrer om fortiden

De skar halsen over på krigsfanger, og præsterne drak blodet af gyldne bægre under store religiøse ceremonier. Derefter huggede de lemmerne af ligene og lagde dem i den frie luft i en måned, indtil kropsdelene vrimlede med maddiker. Ikke for at straffe deres fjender, men for at sikre sig mod onde ånder.

I mochekulturen, som trivedes i Peru fra år 200 til 700, mente man nemlig, at ­sjælen blev befriet fra kroppen ved hjælp af fluer. Og først når insekterne havde ædt sig mætte, kunne man begrave ligene.­ Den praksis er netop blevet dokumenteret af insektforskere (entomologer), som har studeret 1700 år gamle insekter fra en ung mocheindianers grav.

Entomologen Jean-Bernard Huchet fra Muséum national d’Histoire naturelle i Paris, Frankrig, fortæller:

“Før havde man en teori om, at kroppene blev lagt frem, og nu har vi bekræftet den praksis og kan endda aflæse meget præcist, hvor lang tid kroppene var udstillet.”

Potentialet i insekter er enormt

Fuldstændigt ligesom studier af nutidig insektfauna i et lig i dag kan hjælpe ­retsmedicinere og politi med at opklare ­omstændigheder omkring et mord, kan oldgamle insekter afsløre detaljer om fortidens kulturer.

Før i tiden har arkæologer sjældent gemt de små kryb, de fandt blandt skeletter og potteskår i udgravninger, men nu har de fået øjnene op for insekternes evne til udfylde blanke sider i vores forhistorie. Undersøgelsen fra Peru er blot ét af mange nye studier.

“Arkæo-entomologi er et nyt felt, og potentialet er formentlig langt større, end vi kan forestille os,” siger Huchet.

Han blev bragt ind i studiet af moche­kulturen, efter at arkæologen Claude Chauchat fra Université Paris i Frankrig havde fundet en rig insektfauna i grave ved et af kulturens hovedsæder, Huacas de Moche nær Trujillo på Perus nordkyst 550 km nord for hovedstaden Lima.­

Chauchat vidste fra detaljerede og gruopvækkende tegninger af moche­indianernes menneskeofringer, at fluer spillede en central rolle i deres døds­ritualer. Derfor tog Huchet til Peru og ­studerede i alt 57 grave fundet for foden af en imponerende lerpyramide kaldet Huaca de la Luna (Månetemplet).

“Det er en meget tør ørken, så fortidslevnene er bevaret utroligt godt – det er fantastisk,” siger Jean-Bernard Huchet.