Moselig blev nænsomt begravet

Nye studier af 145 danske moselig fra bronzealder og ældre jernalder viser, at en del af disse individer er blevet omsorgsfuldt nedlagt i moserne. Bag undersøgelsen står arkæolog Morten Ravn fra ­Københavns Universitet, som dermed påviser en særegen og hidtil ukendt gravskik.

Ifølge Morten Ravn har forskere i mange år stirret sig blinde på et citat fra den romerske historiker Tacitus om germanske men­ne­ske­ofrin­ger. Han nævner begrebet “corpore infames” (sådanne, der har vanæret deres krop), hvor straffen var hængning i et træ eller drukning i en mose. Moseligene blev derfor tolket som ofringer og henrettelser af fx degenererede, forrædere eller homoseksuelle.

Brud på kranier, knogler og andre lem­læstelser var med til at styrke denne tolkning. Men den slags skader kan være opstået pga. mosens kemi og påvirkning af skelettet eller være led i et gravritual, idet man også finder bevidst lemlæstede skeletter på datidens gravpladser. Så en del moselig og almindelige grave har fælles træk.

Huldremose-kvinden var klædt i et uldskørt, en skindkappe og et tørklæde.

Et godt eksempel er Huldremosekvinden fundet i 1879 i en mose på Djursland i Jylland. Hun bar vævet uldskørt, skindkappe samt et lille tørklæde og lå på ryggen med en stav af piletræ lagt skråt over kroppen og små genstande indsyet i kappen – alt sammen tegn på omsorg for den døde.

Andre moselig er lagt i huller foret med lynggrene, uld eller birkebark, svøbt i klæde eller skind og lagt sammen med gravgaver. De er altså ikke ofret eller henrettet, men har blot fået en våd grav frem for en tør, som ellers har været normen.