Et hold egyptiske og europæiske arkæologer har for nylig afdækket to statuer af Amenhotep III nær hans gravtempel ved Luxor. Den ene statue forestiller en siddende Amenhotep III hugget i sort granit, mens den anden er af kvartsit og viser den berømte farao som sfinks.
Amenhotep III har efterladt sig over 250 statuer fra sin lange regeringsperiode som konge i det 18. dynasti. Det var en gylden æra i Egyptens historie. Her toppede den oldegyptiske kunst
og arkitektur, hvilket er tydeligt at se på fundene fra perioden.
Amenhotep III byggede bl.a. det berømte Karnak-tempel, og efter sin død blev faraoen begravet i en stor kongegrav i den vestlige del af Kongernes Dal.
Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.
Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.
IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?