Oldtidsfolk brugte nutidig smedeteknik

Damascenersværd fra Syriens hovedstad Damaskus var de mest eftertragtede sværd i middelalderens Mellem-østen for 1000 år siden. Sværdene havde superholdbare og meget skarpe klinger, som var konkurrenternes sværd overlegne. Klingernes styrke har imidlertid længe været en gåde for arkæologer. Hidtil har ingen kunnet forklare, hvordan smedene i Damaskus kunne fremstille stål, som kan hamle op med de mest moderne metal-legeringer, man bruger i industrien i dag. Men nu har arkæologen Dafydd Griffiths fra University College i London afsløret hemmeligheden. De syriske smede brugte en metode til at fremstille legeringen, kaldet co-fusion, som man ellers først troede blev opfundet 1000 år senere. Dafydd Griffiths har udgravet en gammel ovn i ruinerne ved Gyaur Kala i Turkmenistan. Her fandt han små stumper af metal i højovnen. Gennem en kemisk analyse af metalstumperne opdagede han, at noget af jernet havde et højt kulstofindhold, mens andet havde et lavt kulstofindhold. Meget tyder på, at datidens smede smeltede de to typer metal sammen, når de producerede de legendariske damascener-sværd. Under sammensmeltningen indgår de to typer metal nemlig i en kemisk proces – den såkaldte co-fusion – som giver det usædvanligt stærke stål. Co-fusionen bruges også i industrien i dag. Hidtil har forskerne troet, at den avancerede teknik først blev opfundet i dette århundrede.