Jordens folk

Side 1 ud af 5Næste
Hvordan uddøde neandertalerne?

IV nr. 4/2010 s. 32-37.

Neandertalerne er vores nærmeste slægtninge,
der i flere end 200.000 år dominerede et enormt
område fra Portugal i Europa til Usbekistan i Lilleasien. Men for 40.000 år siden begyndte neandertalerne at forsvinde, og for 35.000 år siden var de næsten væk i Europa. Men hvorfor forsvandt neandertalerne, netop da de moderne mennesker trængte ind i Europa?
Spiste vores forfædre dem? Eller var de en underlegen art, der blev udkonkurreret af de moderne intelligente mennesker? Teorierne har været mange siden de
første fund af neandertalere i 1800-tallet. Nu peger nye fund på, at klimaet kan have spillet en vigtig rolle.

Læs mere
Clovis-folket spiste kameler og bjørne

11.10.2009.

13.000 år gammelt værktøj med proteinrester sladrer om menuen.

Læs mere
Hulemænd havde skriftsprog

IV nr. 4/2011 s. 32-35.

35.000 år gamle tegn fundet i franske grotter tyder på skriftlig kommunikation, længe før de første civilisationer opstod. De samme 26 tegn er blevet brugt igen og igen i 20.000 år. En canadisk forsker kan endda se tegnene i hele verden – selv om datidens folkeslag ikke havde kontakt med hinanden.

Læs mere
Menneskets ven i 10.000 år

IV nr. 18/2009 s. 34-37.

Oldtidens egyptere har fået æren for at være de første til at holde
kat – for 3600 år siden. Franske
arkæologer har imidlertid fundet en 9500 år gammel grav på Cypern med en mand og en kat. Genetiske undersøgelser har nu slået fast,
at der er tale om en tamkat.

Læs mere
Fire dage i paradis

IV nr. 1/2003 s. 36-43.

Hverdagens fattigdom og kriminalitet bliver tryllet væk for en stund, når sambaens rytmer forvandler Rio til et festfyrværkeri af livsglæde.

Læs mere
Havets nomader

IV nr. 1/2002 s. 46-51.

Ved øerne i det tropiske Suluhav bygger det filippinske havfolk bajau laut hele byer på pæle i det lave vand. Fra fødsel til død lever de på havet, hvor de sejler i små husbåde. For dem er landjorden forbeholdt de døde.

Læs mere
Tjenende ånder

IV nr. 1/2001 s. 46-55.

Når guderne i Nepal har udset sig et sendebud, er der ingen vej udenom. De udvalgte skal døgnet rundt stå til rådighed for ånderne og folket. Lønnen for det livsvigtige arbejde er – måske – en pose ris.

Læs mere
Ørnejægerne vender tilbage

IV nr. 1/2000 s. 74-79.

En kasakh i den tidligere sovjetrepublik Kasakhstan gør sin ørn klar til jagt. For kasakherne er ørnen symbol på deres gamle kultur, som sovjetstyret i mange år undertrykte. Nu genopdager kasakherne deres gamle traditioner, stærkt inspireret af deres tidligere landsmænd, som i dag lever på den anden side af grænsen til Kina.

Læs mere
Forskere finder indianernes skat

IV nr. 2/2002 s. 22-29.

Dybt inde i mocheindianernes Månetempel har arkæologer nu fundet et gravkammer med en enestående skat. Den består af guld- og lerfigurer. Skatten er unik, fordi der i dag kun er meget lidt guldkunst tilbage fra indianske riger. Langt det meste er nemlig gennem tiderne blevet plyndret.

Læs mere
Geishaer i kamp mod billige kopier

IV nr. 2/2002 s. 50-53.

Geishaerne er ved at blive udkonkurreret af uskolede selskabsdamer uden den indsigt og dannelse, der er geishaernes varemærke. De ægte geishaer fnyser over kopidullerne, men må samtidig erkende, at kunderne er forfaldne til mere moderne nydelser.

Læs mere
Hel familie på Kobrajagt

IV nr. 2/2000 s. 80-83.

Irula-stammen i det sydlige Indien var et stolt jægerfolk, indtil udviklingen ødelagde deres jagtmarker. Nu arbejder de fleste på fabrikker eller som bønder. Men nogle af dem holder stadig fast i deres forfædres traditioner. De jager giftslanger, som de sælger til slangefarme. Hele familien er med i jagten på de dødsensfarlige kobraslanger.

Læs mere
Farvel til våbnene

IV nr. 3/2000 s. 40-51.

Skridt for skridt fjerner de sig fra det frie liv som krigere. Spyddene har de lagt fra sig, og med hyrdestave i hænderne og tunge hjerter vandrer de nu mod et liv med ansvar og familieforpligtelser. I masaiernes verden bliver livet med ét alvor for mændene, når de ved en fire dage lang ceremoni bliver forvandlet til stammens “ældre”.

Læs mere
Danser med ånder

IV nr. 4/2002 s. 62-67.

Når tropenatten falder på, begynder Congos pygmæer at danse. De danser regnskovens ånder frem af mørket og holder dermed liv i en kultur, som har eksisteret i årtusinder.

Læs mere
Hongkongs high society

IV nr. 6/2008 s. 16-17.

Læs mere
Storbyerne kvæles i trafik

IV nr. 6/2001 s. 50-57.

Verdens storbyer lider af åndenød fra den eksploderende biltrafik. Millioner af mennesker spilder hver dag millioner af timer i endeløse bilkøer – alt imens luften forpestes. Der findes ingen lette løsninger, men omtanke og ny teknik kan mindske presset på vores storbyer.

Læs mere
Her bliver konflikter løst med voodoo

IV nr. 6/2002 s. 64-67.

Byen Ouidah ved Benins kyst er voodooens hjemsted. Her praktiserer befolkningen stadig den ægte voodoo, som er med til at sikre fred og fordragelighed i landet. Befolkningen søger råd hos feticher, som ifølge myten er afdøde familiemedlemmer, som genopstår iført farvestrålende dragter.

Læs mere
Kannibaler af kærlighed

IV nr. 7/2002 s. 36-39.

Det er menneskets største tabu. At spise menneskekød er den værste beskyldning, man kan rette imod sin fjende. Alligevel har der altid været kannibaler – fra istiden og næsten til i dag. Men nogle gange af helt andre grunde, end vi forestiller os.

Læs mere
Kinas religiøse rebeller

IV nr. 7/2001 s. 64-69.

I Kina er den åndelige bevægelse Falun Gong lige så forfulgt, som den er populær. Myndighederne hævder, at Falun Gong er en ond kult, der forfører folket og truer landets stabilitet. De mange millioner tilhængere siger, at Falun Gong er totalt upolitisk, og at bevægelsen gør dem til bedre mennesker, både i sjæl og legeme.

Læs mere
Adgang forbudt for dæmoner

IV nr. 7/2000 s. 68-71.

Enhver, der vil ind i en akha-landsby, må gennem en magisk port. Porten skal beskytte indbyggerne mod omverdenens onde ånder. En del akhaer er dog blevet ofre for en indre trussel: Den opium, som de traditionelt bruger som kur mod diverse sygdomme.

Læs mere
Alle vil bo i myretuen

IV nr. 8/2001 s. 24-31.

Aldrig før har så mange klumpet sig sammen på så lidt plads. Hver anden af Jordens seks mia. indbyggere bor nu i en by, og især i den fattige verden er byernes vokseværk først lige begyndt. For bylivet er faktisk bedre end sit rygte.

Læs mere
Side 1 ud af 5Næste