star trek 50

10 teknologier Star Trek forudså

I dag er det 50 år siden, at den legendariske tv-serie Star Trek løb over skærmen for første gang. Dengang var det en fremtidsvision, men en stor del af seriens forudsigelser er med tiden blevet udviklet af ingeniører og opfindere.

5. september 2016 af Babak Arvanaghi

Den 6. september 1966 blev det første afsnit Star Trek vist på canadisk tv. To dage senere blev afsnittet vist på amerikansk tv, og kimen var lagt til det, der skulle blive en af de største tv-succeser nogensinde.

I over 700 afsnit og 13 spillefilm har vi fulgt besætningen på forskellige rumfartøjer, der har udforsket rummet. Forskellige kaptajner har ledt an i mødet med fremmede – og oftest humanoide – rumvæsner, og de har alle gjort brug af forskellige teknologier. Vi har samlet et udpluk af de teknologiske profetier, som viste sig at gå i opfyldelse (eller næsten i hvert fald) herunder.

"Live long and prosper."

Kommunikatoren

I Star Trek: Når Captain Kirk beder Scotty om at ”beame” ham op, sker det gennem en lille håndholdt enhed, som han kan tale ind i.

I virkeligheden: Mobiltelefonen er i dag meget mere avanceret, end kommunikationsudstyret var i Star Trek. I serien kunne personerne kun tale i de håndholdte enheder – vand i forhold til nutidens smartphones. Men i 1966 var telefoni på den måde en fremtidsutopi.

Translatøren

I Star Trek: Besætningen på USS Enterprise løber ofte ind i fremmede racer, som taler sprog, de ikke forstår. En universel oversætter giver dog de ombordværende evnen til at kommunikere på fremmede sprog.

I virkeligheden: Stemmegenkendelsessoftware koblet sammen med oversættelsesprogrammer kan oversætte det, du siger i real-tid. En teknologi, som blandt andet Skype og Google har kastet sig over. Eneste forskel er, at du i virkelighedens verden skal forprogrammere, hvilke sprog du vil oversætte fra og til.

Videoopkald

I Star Trek: Et fremmed rumskib nærmer sig, og deres kommandør toner frem på en skærm. Gennem den kommunikerer han med Kaptajen på USS Enterprise.

I virkeligheden: I slutningen af 1960’erne var det utænkeligt, men videokommunikation er i dag en relativt gammel teknologi. Og vi behøver ikke store computere for at kunne se den vi kommunikerer med – en smartphone er rigeligt.

Geordi La Forges briller

I Star Trek: Geordi La Forge er blind, men ved hjælp af et specielt visir kan han alligevel se. Visiret hjælper ham til at se alt inden for det elektromagnetiske spektrum og giver ham et bedre syn end de andre på rumskibet.

I virkeligheden: Nuvel – forskerne har endnu ikke skabt en brille til blinde, som giver dem bedre syn end alle andre. Men det er faktisk lykkedes at skabe briller, som får blinde til at se igen. De specielle briller omdanner lyssignaler til elektroniske impulser, som bliver sendt videre til hjernen. Her bliver lyset sat sammen til billeder.

Deflektorskjold

I Star Trek: I krigssituationer bliver skjoldet på USS Enterprise taget i brug. Det afbøjer fjendens skud mod det enorme rumskib.

I virkeligheden: Ved hjælp af elektromagnetiske felter ved vi, hvordan vi kan beskytte os mod elektrisk ladede projektiler. Den viden kan blandt andet bruges til at beskytte astronauter mod kosmisk stråling. Men et rigtigt skjold kan vi endnu ikke bygge.

Phasere

I Star Trek: Besætningen bærer små pistoler, som skyder med laserlignende projektiler. De kan dog indstilles til at skyde med andet end skarpt, bl.a. kan de sættes til ”stun” og lamme deres ofre i stedet for at dræbe dem.

I virkeligheden: Da serien først udkom i 1966 blev elektricitet endnu ikke brugt i angrebsvåben. Det ændrede sig i 1969, da taseren blev opfundet. Det elektriske skydevåben er beregnet til at lamme med – ligesom phaseren ofte blev brugt. Laservåben findes også allerede, dog ikke i lille format.

Traktorstrålen

I Star Trek: En lysstråle skyder ud af rumskibet og indfanger et mindre objekt. Objektet bliver ved hjælp af lyset trukket ind i rumskibet.

I virkeligheden: Det har længe været muligt at skubbe til ting ved at pege kraftigt lys mod dem. Det er straks sværere at tiltrække ting. Men det ser ud til, at forskere fra New York University netop har haft et gennembrud. Og nu har NASA også kastet sig overprojektet, som forhåbentligt kan gøre det nemmere at indsamle prøver i rummet.

Teknologien fungerer ved at skabe hologrammer, som har bestemte steder i lyset, som tiltrækker mere end andre. Ved at rykke rundt på disse, er det lykkedes at tiltrække bittesmå glaskugler en centimeter.

Kunstig tyngdekraft

I Star Trek: Om bord på USS Enterprise er tyngdekraften den samme, som den er på Jorden. De mange hundrede væsener om bord på rumskibet kan bevæge sig frit rundt uden at skulle bekymre sig om vægtløshed.

I virkeligheden: Vi ved, hvordan vi kan skabe kunstig tyngdekraft, men vores teknologi er endnu ikke udviklet nok til, at det kan lade sig gøre. Det kræver enten en enorm struktur, som drejer om sig selv, eller en kraftig magnet, som holder alt på plads.

Det drejende hjul bliver noget nær umuligt at fragte op og samle i rummet med nuværende teknologi, mens den enorme magnet vil forstyrre al anden elektronik om bord på rumfartøjet.

Tricorderen

I Star Trek: En håndholdt scanner fortæller bl.a. Kirk og Spock om iltniveauer på fremmed planeter. Men den kan også diagnosticere syge personer og finde ud af, hvad motorfejl skyldes.

I virkeligheden: Der findes ikke en enkelt scanner, som kan det samme som en tricorder. Men de forskellige elementer findes allerede. Fx har NASA udviklet den håndholdte LOCAD, som kan spore E. coli, svamp og salmonella på den internationale Rumstation ISS.

I medicinens verden er MR-scanneren tricorderens forgænger. Den har dog indtil nu ikke været særlig mobil, men det ændrer en ny opfindelse på. Forskere fra Harvard har udviklet en mindre enhed, som er håndholdt og fungerer nogenlunde på samme måde som en MR-scanner.

Warp drive

I Star Trek: Løsningen på universets enorme afstande er det såkaldte warp drive. Ved at bruge drevet kan besætningen accelerere rumskibet op til hastigheder over lysets og dermed rejse hurtigt mellem stjerner.

I virkeligheden: Ifølge Einsteins relativitetsteorien kan vi ikke bevæge os hurtigere end lyset. Derfor skal rejsen tænkes på en anden måde.

I 1994 fremlagde den mexicanske fysiker Miguel Alcubierre et forslag til, hvordan et warp drive kunne fungere: Ved at påvirke rummet med en ring af negativ masse ville han skabe en bølge, som fik rumtiden til at trække sig sammen foran et skib og udvide sig bag det. Altså står rumskibet stille, mens det er rummet, som bevæger sig.

Energikravene er store, men i 2012 meddelte NASAs Harold White, at han arbejder på at udvikle et warp drive baseret på Miguel Alcubierres ideer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: