Scan of baby face

Mimik knytter barnet til moren

Ansigtsmimik er hverken kulturelt eller socialt konstruereret men medfødt og nedarves derfor igennem vores gener. At nyfødte mestrer forskellige ansigtsudtryk gør, at de har lettere ved at knytte livsvigtige bånd til deres forældre.

20. marts 2012 af Anders Enevold Christensen

Fosteret mestrer altså ansigtsudtrykkene for gråd, før det har brug for at formidle det til omverdenen. Det betyder, at reaktionen på en følelse formentlig ikke er socialt tillært, men derimod medfødt. “En nyfødt smiler og efterligner sin mors mundbevægelser med det samme. Hvor kommer den evne fra? Det er ikke noget, der kan læres – det er medfødt,” fastslår Nadja Reissland.

Den konklusion støttes af et opsigtsvækkende studie fra december 2008, hvor forskere sammenlignede ansigtsudtryk hos blinde og seende personer. Det viste sig, at blinde personer bruger nøjagtigt de samme udtryk som seende som reaktion på forskellige følelser.

Selvom blinde altså aldrig har haft en visuel social kontakt med andre mennesker, afstedkommer en bestemt følelse de samme ansigtsbevægelser og udtryk, som seende benytter. Da blinde personer ikke kan have lært at kontrollere deres følelser gennem visuelle oplevelser, må det betyde, at reaktioner på følelser, herunder ansigtsudtrykkene, ikke er noget kulturelt tillært, men i stedet må være noget, der er nedarvet i vores gener.

Fosteret øver sig

Men hvorfor ligge og smile i maven, når ingen alligevel ser det? Forklaringen kan meget vel ligge i den nyfødte babys behov for at knytte sig til moren.

“Ligesom fostre laver vejrtrækningsbevægelser, der forbereder dem på at trække vejret efter fødslen, øver de sig også i at udføre ansigtsbevægelser, der forbereder dem på social kontakt efter fødslen. Det hjælper dem senere med at knytte de livsvigtige bånd til deres forældre,” forklarer Nadja Reissland.

Antagelsen bakkes op af studier, der viser, at jo tidligere for tidligt fødte børn er født, des vanskeligere har de ved at interagere med omverdenen og dermed også med selve tilknytningsprocessen.

Det vil sige, at både det “intuitive” smil, der kun aktiverer mundens muskler, og det “rigtige” smil, der også får muskler i øjne og kinder til at bevæge sig, sandsynligvis udvikles allerede inde i morens mave som et udviklingsmæssigt forarbejde, der ruster barnet til at give udtryk for sine behov efter fødslen.

Ansigtsudtryk afslører sygdom

Opdagelserne giver et helt nyt indblik i fosterets udvikling. Hvor man tidligere mente, at fostres grimasser var tilfældige, har man med den nye teknik erkendt, at der sker en stigende specialisering af ansigtsudtryk gennem graviditeten.

Den avancerede 4D-analysemetode gør desuden, at man kan koble bestemte muskelbevægelser til bestemte udtryk. Derfor kan teknikken måske fremover bruges til at fastlægge markører for en normal hjerneudvikling. En sådan kortlægning af fostres ansigtsudtryk kan i fremtiden være en hjælp, når læger skal afdække mulige sundhedsproblemer under graviditeten.

Man ved, at der er en sammenhæng mellem hjernens udvikling og fosterets adfærdsmønster. I tidligere studier har forskere fx observeret færre ansigtsbevægelser hos fostre med spastisk lammelse. Så ved at undersøge forskelle mellem fostres “normale” og “unormale” ansigtsbevægelser og -udtryk kan man måske finde indikatorer på problemer med hjernens udvikling.

Indtil videre har forskerne fulgt udviklingen hos to fostre, og i øjeblikket gentager de deres undersøgelser med 15 andre fostre. Resultaterne fra de sidste er endnu ikke publiceret, men meget tyder på, at de vil bekræfte konklusionen fra den første undersøgelse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: