nb_u35 forbrug

Klima-hjælp bremser forbruget

Hvis verdens lande som aftalt skal holde den globale opvarmning under to grader, får det indflydelse på økonomien, afslører en lækket FN-rapport. Forbruget vil ifølge rapporten falde med knap fem procent frem mod år 2100.

28. august 2014 af Carsten Nymann

Klimaforbedringer koster. Ikke blot i form af nye solceller og vindmøller, men også på et mere overordnet verdensøkonomisk plan.

Buldrende vækst samt lave priser på forbrugervarer og brændsler spiller ifølge en endnu ikke offentliggjort FN-rapport ikke sammen med en sænket CO2-udledning og mindsket drivhuseffekt.

Rapport er klar i november

FN’s klimapanel IPCC forudser, at det globale forbrug vil falde med op mod fem procent frem mod år 2100 – hvis temperaturstigningerne skal holdes under to grader.

Rapporten er sidste del af en stor hovedrapport, som lægges for dagen i København den 2. november i år.

Hele det naturvidenskabelige baggrundsmateriale blev fremlagt allerede i september sidste år, og siden da har panelets flere hundrede eksperter analyseret og diskuteret tallene.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: