Derfor er du overdrevent selvsikker

Så skidt er det med FOR meget selvtillid

Opfatter du IKKE dig selv som en af dem med den mest prangende selvtillid i verden? Så er du i virkeligheden mere åben over for læring.

21. marts 2016 af Sarah Stilling Skrivergaard

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump er måske et arketypisk eksempel på en person med alt for meget selvtillid. Men det kan være rigtig skidt, hvis du læner dig for meget tilbage og tror, at du er verdensmester.

For du bliver faktisk dummere af det.

Overdreven selvtillid lig med fastlåst intelligens

Et amerikansk forskerteam fra blandt andet Washington State University har undersøgt overdreven selvtillid. Det viser sig, at denne egenskab hænger sammen med, hvordan man opfatter sig selv og sin intelligens. Det fremgår i en videnskabelig artikel, der sammenfatter tre studier om emnet.

Forskerne undersøgte, hvordan forsøgspersoner opfattede deres intelligens - som foranderlig eller fast. De personer, der opfattede deres intelligens som fast og ikke-foranderlig udviste overdreven selvtillid i en mutiple choice-test. Omvendt var de, der anså deres intelligens som en foranderlig størrelse, mere realistiske med hensyn til deres evner og præstation.

Overdreven selvtillid er problematisk

Tidligere forskning har vist, at læger er en af de faggrupper, der døjer med overdreven selvtillid. Ifølge Joyce Ehrlinger - der er en af forskerne bag studierne - er mindre doser overdreven selvtillid gavnligt. Men i det lange løb vil det hjælpe, hvis du accepterer din uvidenhed.

"Vi ved, at overdreven selvtillid forhindrer folk i at blive klogere. Du bliver nødt til at forstå og anerkende, hvad du ikke ved for virkelig at lære," siger Joyce Ehrlinger til Science Daily.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: